Emmanuel Macron er Frankrigs præsident. Han er på officielt besøg i Danmark i disse dage. Det er første gang i 36 år, at en fransk præsident besøger Danmark.
Emmanuel Macron indledte sit besøg med at hilse på kongefamilien, som mødte frem i kjoler i samme farve som det franske flag, Tricoloren.
Prinsesse Benedikte var i blå kjole, dronning Margrethe i hvid kjole og kronprinsesse Mary i rød kjole.
Historiker: Det er ikke tilfældigt
Lars Hovbakke er historiker. Han siger, at valget af kjoler ikke er tilfældigt, for alt ved et statsbesøg er koordineret.
Han er overbevist om, at det er kongehuset selv, der har fået idéen til de hvide, blå og røde kjoler, for kongehuset er meget bevidst om den slags.