Kun lidt over halvdelen af kommunerne har lavet en plan for, hvordan de skal begrænse borgernes misbrug og forbrug af alkohol.
Det viser en undersøgelse, som avisen Politiken har lavet.
10 milliarder kroner
Danmarks alkohol-kultur koster hvert år staten 10 milliarder kroner. Pengene går blandt andet til behandling af misbrug og af følge-sygdomme.
Det er kommunerne, som skal lave det forebyggende arbejde. Det vil sige, at kommunerne skal sørge for, at færre borgere får misbrugsproblemer.
Men kun lidt over halvdelen af kommunerne har en plan, som præcist viser, hvordan man vil få borgerne til at drikke mindre.
Har ikke sat penge af
Politikens undersøgelse viser også, at to ud af tre kommuner ikke har sat penge af til alkohol-forebyggelse.
Mange steder er alkohol-forebyggelse nemlig kun en del af det generelle sundheds-område i kommunerne.
Tør ikke
Mette Wier er forskningschef og tidligere formand for Forebyggelseskommissionen. Hun er skuffet over tallene.
I 2007 overtog kommunerne nemlig forebyggelses-området. Og dengang fortalte mange borgmestre, hvor meget godt de ville gøre på sundheds-området. Men politikerne tør alligevel ikke gøre noget ved problemet:
- Men når det kommer til stykket, er politikerne bange for at give penge ud til området, fordi gevinsterne først kan hentes på langt sigt, siger Mette Wier til Politiken.
Kommunerne kan spare
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) minder kommunerne om, at de kan spare penge på at gøre noget ved alkohol-problemerne:
- Når så mange danskere har et skadeligt forbrug med enorme omkostninger til bl.a. sygedagpenge, har kommunerne også selv en væsentlig interesse i at gøre mere, siger Astrid Krag til Politiken.
I dag er alkohol skyld i hvert 20. dødsfald.
Hvert år har 28.000 hospitals-indlæggelser, 10.000 skadestue-besøg og 72.000 læge-besøg noget med alkohol at gøre.