I slutningen af 1940'erne var store dele af Europa bombet i stykker efter Anden Verdenskrig. Veje og jernbaner var sprunget i luften, og mange mennesker var i chok og sorg.
Mens murere og tømrere langsomt fik huse og fabrikker bygget op igen, arbejdede politikere på ideer, der kunne forhindre nye krige.
En del politikere mente, at handel giver et godt naboskab, landmanden slår for eksempel ikke købmanden ihjel, hvis han er afhængig af, at købmanden køber hans varer – og omvendt.
Derfor besluttede politikere i flere lande, at de ville købe og sælge mere til hinanden.
63 procent sagde ja i 1972
I 1950'erne dannede seks lande et økonomisk samarbejde i Europa. Flere lande syntes, at ideen var god og meldte sig ind i samarbejdet.
Danske politikere kunne også se fordelen ved mere handel over grænserne, og i 1972 spurgte regeringen vælgerne, om Danmark skulle melde sig ind.
Ni ud af ti danske vælgere stemte, og 63 procent sagde ja, mens 36 procent sagde nej.
Danskerne ville ikke have unionen
Mange europæiske politikere syntes, at landene skulle begynde at arbejde tæt sammen om flere ting end økonomi.
De blev enige om at danne Den Europæiske Union, som politikerne i Danmark forkortede til EU.
Men et flertal af de danske vælgere var ikke enige med politikerne og stemte derfor nej til unionen i 1992.
Selvom vælgerne havde stemt nej, mente et flertal af de danske politikere, at Danmark skulle blive i det europæiske samarbejde.
Politikerne fik EU til at acceptere, at Danmark kun var med i en del af det politiske samarbejde i EU, og på den måde fik Danmark retsforbeholdet.
Danskerne sagde ja til retsforbeholdet
I 1993 bad de danske politikere vælgerne sige ja til, at Danmark gik med i EU og samtidig beholde sin egen politik på blandt andet retsområdet. Et flertal af vælgerne stemte ja, mens over 40 procent sagde nej.
Der er mange grunde til, at mellem en tredjedel og halvdelen af de danske vælgere stemte nej ved folkeafstemningerne om EU.
Nogle syntes, at EU var blevet for stort og indviklet, så det bare var nogle få dygtige politikere og økonomer, der styrer livet for de 507 millioner borgere i EU.
Nogle danskere stemte nej, fordi de ikke havde lyst til, at politikere og embedsmænd fra andre lande og kulturer skal bestemme over love i Danmark.
Vi støtter stadig ideen om handel frem for krig
Meningsmålinger viser dog gang på gang, at et flertal af danskerne stadig synes, vi skal blive i EU.
Målingerne viser også, at danskerne først og fremmest går ind for EU på grund af det økonomiske samarbejde, som begyndte for over 50 år siden, da landene havde været i krig.