Det europæiske politisamarbejde
Det europæiske politisamarbejde skal sikre høj sikkerhed for alle borgere i EU.
Samarbejdet foregår både mellem politi-myndighederne i EU’s lande og gennem den fælles europæiske politienhed Europol.
Europol (European Police Office)
I 1998 oprettede EU-landene en europæisk politienhed, som kaldes Europol.
Politiet i EU-landene samarbejder om at dele informationer og fange forbrydere, der bevæger sig på tværs af EU's grænser.
Europol behandler alle oplysninger - for eksempel dna-spor, fingeraftryk eller beskrivelse af personers udseende - i et fælles system og kan på den måde finde forbindelser mellem oplysninger fra de forskellige lande i EU.
Mellemstatsligt samarbejde
I et mellemstatsligt samarbejde laver EU-lande frivillige aftaler med hinanden. Der er ingen myndighed, som kan bestemme over de enkelte lande.
Alle lande skal derfor være enige om at lave nye EU-regler, og hvert land kan i princippet sige nej til beslutninger, de ikke synes om.
Landenes egne parlamenter (i Danmark Folketinget) skal vedtage og godkende EU-reglerne, og reglerne skal skrives ind i landenes egne love. Men ingen kan tvinge landene til at overholde EU-reglerne.
Overstatsligt samarbejde
Det overstatslige samarbejde gør EU til noget særligt i international politik.
Et overstatsligt samarbejde betyder, at EU-landene sammen med EU-Parlamentet kan lave regler, der gælder i Danmark – også selv om de ikke er vedtaget i Folketinget.
Kommissionen kan også lave regler og træffe afgørelser, der på visse områder har direkte virkning i de enkelte lande.
Parallelaftale
En særlig aftale mellem EU og Danmark. I dette tilfælde giver en parallelaftale Danmark mulighed for at deltage i en retsakt, som vi ellers ikke er med i, fordi vi har et retsforbehold.
Hvis Danmark vil have en parallelaftale, skal vi bede Kommissionen om lov. Herefter skal Kommissionen spørge justits- og indenrigsministrene fra resten af de 27 EU-lande om lov. De skal så give Kommissionen mandat til, hvad den må forhandle med Danmark.
Når forhandlingen er afsluttet, skal resultatet godkendes af de 27 justits- og indenrigsministre. Når de har godkendt aftale-udkastet, skal det godkendes i Folketinget og i EU-Parlamentet.
Kommissionen kan godt sige nej til Danmarks ønske om at få en særlig aftale, og så kan Danmark ikke få en parallelaftale.
Retlige og indre anliggender
Det drejer sig om de dele af EU-samarbejdet, der handler om civilret (for eksempel familieret og handel over grænser), strafferet, politisamarbejde, Schengen-samarbejde (blandt andet grænsesamarbejde og visum) samt asyl og indvandring.
Retsakter
En retsakt er en lov, regel eller beslutning. I EU hedder nogle af de vigtigste retsakter direktiver, afgørelser og forordninger.
Nogle retsakter er bindende, mens andre ikke er. Nogle retsakter gælder alle medlemslande, mens andre kun gælder nogle af landene.
Retsforbeholdet
Danmarks retsforbehold betyder, at vi ikke deltager i EU’s rets-samarbejde, når det er overstatsligt. Retsforbeholdet handler om opgaver, der i EU-landene ofte varetages af politiet og de retlige myndigheder.
Danmark har fire forbehold. Retsforbeholdet er det ene af dem og blev forhandlet på plads i Edinburgh i Skotland i december 1992.
De fire forbehold blev godkendt af danskerne ved folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen i 1993.
De tre andre forbehold er forsvars-forbeholdet, forbeholdet over for euroen og forbeholdet over for unionsborgerskab.
Schengen-samarbejdet
Schengen-samarbejdet handler om, at man som borger i EU frit kan krydse grænserne i alle EU-lande.
I 1985 blev en række lande i byen Schengen i Luxembourg enige om at begynde at samarbejdet om fri bevægelighed over grænserne til de lande, der ville være med i aftalen.
Danmark har været med i Schengen-samarbejdet siden 1997.
Suverænitet
Suverænitet er et lands ret til at bestemme selv.
Danmark afgiver suverænitet, når vi overlader lovgivende, udøvende og dømmende magt til en international organisation som for eksempel EU.
Tilvalgsordning
Med en tilvalgsordning afgiver Danmark suverænitet til EU, for eksempel på området for retlige og indre anliggender.
Ordningen betyder, at Danmark kan deltage i de dele af EU’s rets-samarbejde, som et flertal i Folketinget beslutter sig for.
Et flertal i Folketinget kan altså fra sag til sag beslutte, hvilke dele af EU’s samarbejde om retlige og indre anliggender, Danmark vil deltage i.
Kilder: Ritzau, Folketingets EU-oplysning, Statsministeret, 3december.dk, politi.dk, eu.dk, EU-korrespondent Ole Ryborg (DR), adjunkt og ph.d. Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen (SDU).