Derfor kan din stemme få stor betydning i mange år

Danmarks vigtigste lov er grundloven, og den siger, at Folketinget som udgangspunkt bestemmer alle love i Danmark.

Hvis politikerne mener, at EU - og ikke Folketinget - skal have lov til at vedtage love for Danmark, skal der være et stort flertal blandt politikerne for idéen - ellers skal de spørge vælgerne først.

Et flertal af politikerne mener, at det er en fordel for Danmark, hvis flere EU-love gælder herhjemme, men deres flertal er ikke stort nok, til at de kan bestemme alene, og derfor skal vi til folkeafstemning den 3. december.

Dansk politi skal hjælpe andre landes politi

Flertallet af politikerne mener blandt andet, at en lang række EU-love om retspolitik skal gælde i Danmark.

Det er for eksempel en lov, som siger, at dansk politi skal hjælpe politifolk fra andre lande med at samle beviser mod kriminelle.

Det er også en lov, som gør det klart, hvornår der er tale om seksuelt misbrug af børn, og hvad straffen mindst skal være.

I alt beder politikerne de danske vælgere om at sige ja til, at EU’s love skal gælde frem for danske regler på 22 områder inden for retspolitikken.

Ja-partier kan sige ja til flere EU-regler

Men de 22 områder kan blive til flere, uden at politikerne behøver at spørge vælgerne ved en ny folkeafstemning.

Politikerne vil nemlig have en ordning, hvor et flertal i Folketinget fra sag til sag vil kunne sige ja eller nej til at overtage nye EU-love inden for retspolitikken.

Det bliver kaldt en tilvalgs-ordning.

Nej-partierne er bekymrede

Nej-partierne er bekymrede for, at ja-partierne med tiden vil give EU lov til at bestemme mere og mere i Danmark.

Nej-partierne siger, at afstemningen den 3. december er en ’glidebane’, fordi de danske vælgere risikerer at give politikerne lov til at lade EU bestemme mere, end vælgerne egentlig synes om.

Det er derfor, at din stemme den 3. december kan komme til at betyde meget for reglerne i Danmark i mange år fremover.

Sådan stemmer partierne