En ung hanulv er for nylig kommet til Danmark fra Tyskland. Ulven har måske slået sig ned i Midtjylland. Det viser DNA-prøver.
Kent Olsen er forsknings- og samlingschef ved Naturhistorisk Museum Aarhus. Han siger, at der i foråret er kommet to nye ulve til Danmark.
Han siger, at den ene ulv han man ikke identificeret endnu, men man ved, at det er en hanulv.
Man har fundet DNA-spor på døde dådyr
Den nyeste ulv har man identificeret. Det er sket ud fra DNA, der er blevet fundet ved Silkeborg i et område, der hedder Harbovad.
I det område ligger en privat hjortefarm, hvor der i juni blev dræbt to dådyr. Man har fundet DNA-spor fra en ulv på de to dyr.
Ulven har navnet GW1156m og er født i enten 2017 eller 2018 i Tyskland. Den er siden vandret til Danmark.
Der er fem voksne ulve og et kuld unger i Danmark
Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Universitet overvåger ulvebestanden i Danmark for Miljøstyrelsen.
Med fundet af GW1156m vurderer man, at der er fem voksne ulve, samt et kuld unger i Danmark i øjeblikket.
Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Universitet forventer snart at kunne offentliggøre identiteten på den anden nye hanulv, der har slået sig ned i Midtjylland.
/ritzau/