Man mistænker, at der er sket hvidvask i Danske Banks filial i Estland. Der var nemlig mange mistænkelige transaktioner fra 2007 til 2015.
Ole Andersen er formand for bestyrelsen i Danske Bank.
Men tirsdag siger Ole Andersen, at han trækker sig som formand for bestyrelsen.
Danske Bank: Der er behov for forandringer
Danske Bank siger, at der er behov for "ekstraordinære og vidtgående forandringer" for at genskabe tilliden til banken.
Og den konklusion er Ole Andersen enig i.
Han mener nemlig, at der hurtigst muligt skal være en afklaring af Danske Banks fremtidige ledelse og bestyrelse.