I København bliver færrest børn vaccineret

I Danmark kan alle børn blive vaccineret gratis, men børneforældre i København fravælger det oftest. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

På landsplan er der er færrest børn i København, som bliver vaccineret mod sygdomme som for eksempel mæslinger. (Arkivfoto). (Foto: © Martin Ballund, Scanpix)

Alle børn i Danmark kan gratis blive vaccineret mod ni forskellige sygdomme.

Børn i Vestjylland bliver oftest vaccineret i Danmark. Men børneforældre i København undlader oftest at vaccinere deres børn.

Det viser årsrapporten fra Statens Serum Institut.

Flest københavnske børn får ikke vaccine

En af de vacciner, som børn kan få i Danmark, hedder MFR-vaccinen. Den beskytter mod sygdommene mæslinger, fåresyge og røde hunde.

82 procent af børn i København fra årgang 2011 fik MFR-vaccinen. I Vestjylland fik 87 procent af børn vaccinen.

Gennemsnittet i Danmark er 85 procent.

Breve fører til vaccine

Camilla Hiul Suppli er læge på Statens Seriuminstitut. Hun siger, at flere børn bliver vaccineret, hvis deres forældre får et brev.

- Vores forskning viser, at det er en rigtig god idé at sende forældrene et brev, der minder om, at barnet mangler en vaccination, siger hun.

- Det tyder på, at størstedelen af de vacciner, der ikke bliver givet i Danmark, handler om, at forældrene ikke har tid eller har glemt det, siger hun.

I grafikken nedenfor kan du se, hvor mange procent af børn fra årgang 2011, som er blevet vaccineret i de forskellige landsdele.

Om vacciner

  • I Danmark er det frivilligt, om man vil have sit barn vaccineret.

  • Men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man følger det danske børne-vaccinationsprogram og vaccinerer sine børn mod: