Hvis udlændinge gerne vil være statsborgere i Danmark, skal de bestå en indfødsretprøve.
Tidligere på måneden blev indfødsretprøven holdt på sprogcentre i hele landet.
49,8 procent bestod prøven. Det er markant færre end ved den sidste indfødsretprøve i december.
Minister: Det er vigtigt at forberede sig
Flere tusinde personer var til indfødsretprøve, og de skulle svare rigtigt på mindst 32 ud af 40 spørgsmål.
Inger Støjberg (Venstre) er integrationsminister. Hun siger, at det er vigtigt at forberede sig til prøven.
Hun siger også, at det er et privilegium at få dansk statsborgerskab. Derfor kræver hun, at udlændinge ved noget om landets kultur og historie.
Nedenfor kan du se, om du kan bestå indfødsretprøven.