Gerningsmanden fra Field's har fået sin dom

En 23-årig mand har været i retten efter at have dræbt tre og forsøgt at dræbe flere i et indkøbscenter på Vestamager sidste sommer. DR Ligetil samler op på sagen.

(Foto: © (Foto: © (Grafik) Morten Fogde Christensen))

Field's er et stort indkøbscenter på Vestamager, som den 3. juli 2022 var udsat for et skyderi, hvor en 23-årig psykisk syg mand skød omkring sig i indkøbscentret.

Tre mennesker blev dræbt og mange såret, heraf nogle alvorligt. Flere af de sårede og andre, der var i Field's under skyderiet, er stadig påvirket af skudepisoden.

Onsdag i denne uge har Københavns Byret bestemt, at den 23-årige mand skal anbringes på den topsikrede psykiatriske institution Sikringen.

I DR Ligetils nyhedspakke samler vi op på sagen og klæder dig på til at forstå, hvorfor sagen er særlig.

1

Hvad handler sagen om?

I indkøbscentret Field's på Vestamager blev tre mennesker skuddræbt og 11 forsøgt dræbt af en 23-årig mand, som skød med en riffel den 3. juli 2022. (Foto: © Claus bech, Ritzau Scanpix)

Den 23-årige mand var tiltalt for at have dræbt tre mennesker og forsøgt at dræbe flere andre den 3. juli 2022 i indkøbscentret Field's.

Manden havde samme eftermiddag forsøgt at ringe til Psykiatrifondens telefonrådgivning, men den havde ferielukket. Og ved en fejl blev telefonopkaldene ikke annulleret, når der blev ringet ind.

Det betød, at den 23-årige mand endte i en ikke-eksisterende telefonkø. Efter at have ventet i 16 minutter med telefonen ved øret, afbrød han telefonopringningen. Og få minutter senere skød han med en riffel omkring sig i Field's.

Politiet anholdt senere den formodede og nu dømte gerningsmand på en motorvejsnedkørsel tæt på indkøbscentret Field's.

2

Hvad har retten besluttet?

Københavns Byret fandt den tiltalte gerningsmand skyldig i alle forhold. Retten afsagde dom 5. juli 2023. Forsvareren for gerningsmanden overvejer at anke rettens afgørelse. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)

Den 23-årige mand har erkendt at have skudt i indkøbscentret Field's, og i denne uge skulle Københavns Byret tage stilling til sagen. Retten fandt ham skyldig i alle forhold. Han var tiltalt for tre drab og drabsforsøg på flere andre mennesker.

Retten har lagt til grund, at den 23-årige mand var sindssyg i gerningsøjeblikket og, at han planlagde drabene.

I denne denne story kan du læse mere om de tre vigtigste ting, der afgjorde retssagen. De tre ting er hans farlighed, at han tog i indkøbscentret for at dræbe og, at han havde planlagt skudangrebet.

3

Hvad skal der nu ske med den dømte 23-årige?

Retstegning: Den 23-årige gerningsmand ( i midten bag skærmen ) skal efter rettens afgørelse den 5. juli 2023 anbriges på ubstemt tid på Sikringen i Slagelse. (Foto: © Jesper Andkjær, Ritzau)

Den 23-årige mand skal nu anbringes på en særlig sikret afdeling på ubestemt tid, det har Københavns Byret afgjort.

Anbringelsen sker på Sikringsafdelingen i Slagelse, hvor 30 af landets mest farlige, psykisk syge kriminelle sidder.

Det er uvist, hvor længe den 23-årige skal være der. Den beslutning skal forbi domstolene, hvis han skal udskrives. Her kan du læse DR’s retskorrespondent, Trine Maria Ilsøes, svar på spørgsmålene i denne brugerchat på dr.dk.

4

Hvor meget ved vi om akut adgang til psykiatrien?

Psykatrifonden efterlyser, at blandet andet en akuttelefon til psykiatrien får meget længere åbningstid end i dag.

Efter skyderiet i indkøbscentret Field's 3. juli 2022 nedsatte Sundhedsministeriet og Region Hovedstaden en særlig arbejdsgruppe, som skulle dække fejl og mangler i psykiatrien.

Arbejdsgruppen kom i efteråret 2022 med en række anbefalinger til en forbedret psykiatri efter at have undersøgt gerningsmandens vej gennem psykiatrien.

Sagen i Fields har udstillet et tyndslidt sikkerhedsnet i psykiatrien. Her et år efter er vi ikke bedre rustet mod en gentagelse af tragedien, lyder kritikken fra blandt andet Psykiatrifonden. Det kan du høre mere om i dette indslag i Deadline.