Forskere: Vi har kun beviser for fire ulve i Danmark

Forskerne har tidligere sagt, at der har været 40 ulve i Danmark. Nu trækker de tallet tilbage, da de kun har bevis for, at Danmark har haft fire ulve.

I 1813 blev ulven udryddet i Danmark, men næsten 200 år efter kom den tilbage. (arkivfoto) (Foto: © Lars Rasborg, Scanpix)

Forskere i Aarhus står for at tælle, hvor mange ulve Danmark har.

I 2015 sagde forskerne, at der har været 40 ulve i Danmark. Forskerne var kommet frem til tallet 40, efter de havde undersøgt ulve-lorte, som frivillige havde samlet.

Men nu trækker forskere deres tal over ulve tilbage. Forskerne siger nu, at der kun har været fire ulve i Danmark.

Tyske forskere: Mange af lortene er ræve-lorte

Forskerne trækker deres tal tilbage, efter tallene i lang tid er blevet kritiseret.

Forskere fra Tyskland har nemlig undersøgt den samme lort, som forskerne i Aarhus har undersøgt.

Tyskerne fandt kun bevis for, at der har været fire ulve i Danmark. Resten af lortene var ræve-lorte, sagde de tyske forskere.

Forskerne vil bruge nye metoder fremover

Forskerne fra Aarhus vil nu gennemgå deres tidligere resultater meget grundigt, så de kan lave et nyt kort over, hvor der har været ulve i Danmark.

Forskerne vil også fremover bruge nogle nye metoder til at finde ulve i Danmark.

- Fremadrettet skal der være en helt anden grad af systematik i den måde, man prøver at finde spor fra ulve på, siger Peter Sunde. Han er forsker på Aarhus Universitet, og han er blevet den nye ansvarlige for Danmarks overvågning af ulve.

Ulve i Danmark

  • I 1813 blev ulven udryddet i Danmark.

  • Men i 2012 så flere et dyr, som lignede en ulv på Thy i Nordjylland.

  • Da dyret senere blev fundet dødt, fandt man ud af, at det var en ulv.

  • Siden 2012 har der derfor været ulve i Danmark, og folk har løbende set ulve eller fundet for eksempel lorte fra dem.

  • Danmark har lavet en plan for, hvordan vi skal forholde os til, at der er kommet ulve. Landmænd har for eksempel fået ret til erstatning, hvis en ulv dræber et af landmandens dyr.

  • Forskere fra nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum i Aarhus står for at holde øje med ulvene i Danmark.