Flertal i Folketinget vedtager landbrugs-aftale

Et flertal i Folketinget har stemt ja til landbrugs-aftalen. De Konservative stemte også ja, selvom partiet ikke har tillid til miljø- og fødevareministeren.

Eva Kjer Hansens fremtid som miljø- og fødevarerminister er stadig usikker, selvom landbrugs-aftalen nu er vedtaget. (Foto: © liselotte sabroe, Scanpix)

Tirsdag aften sagde De Konservative, at partiet ikke længere har tillid til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (Venstre).

Ifølge De Konservative har ministeren nemlig ikke været ærlig om, at den nye landbrugs-aftale skader miljøet.

Nu har partiet vedtaget landbrugs-aftalen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Konservative: Det er ikke landmændenes skyld

De Konservative har hele tiden sagt, at de ville stemme for landbrugs-aftalen.

Partiet mener nemlig ikke, at det skal gå ud over landmændene, at Eva Kjer Hansen ifølge partiet ikke har været ærlig om aftalen.

Landmændene er økonomisk presset og har derfor hårdt brug for landbrugs-aftalen, mener De Konservative.

Konservative har stadig ikke tillid til minister

De Konservative har dog stadig ikke tillid til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (Venstre).

Folketinget skal onsdag stemme om, hvorvidt Eva Kjer Hansen skal gå af som minister.

De Konservative vil sammen med Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten stemme for, at Eva Kjer Hansen stopper som minister.