Tirsdag aften udtrykte De Konservative mistillid til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (Venstre).
De Konservative mener, at ministeren ikke har været ærlig om, at den nye landbrugs-aftale skader miljøet.
Det betyder, at Eva Kjer Hansen kan være nødt til at stoppe som minister.
I Grundloven står der nemlig, at "ingen minister kan forblive i sit embede, efter at Folketinget har udtalt sin mistillid til ham."
Ministre vælger ofte selv at stoppe
Statsminister Lars Løkke Rasmussen kan vælge at fyre Eva Kjer Hansen som minister.
Han kan dog også bede Folketingets medlemmer stemme ja eller nej til, om hun skal fortsætte som minister.
På Folketingets hjemmeside står der, at ministeren oftest selv vælger at stoppe som minister.
Kilde: ft.dk