Færre børn skal i specialklasse

Kommunerne står for driften af folkeskolerne. De har aftalt med regeringen, at færre elever skal have special-undervisning.

Kommunerne står for driften af folkeskolerne. De har aftalt med regeringen, at færre elever skal have special-undervisning. (© COLOURBOX)

Folkeskolen har cirka 566.000 elever. Nogle af eleverne har brug for særlig hjælp til opgaverne.

Cirka 84.000 får special-undervisning, og den form for undervisning er meget dyr.

30 procent af udgiften til folkeskolen bliver brugt på special-undervisning.

Tallet skal ned

Kommunerne står for driften af folkeskolerne. De har sammen med regeringen aftalt, at færre elever skal have special-undervisning.

I dag går 5.6 procent i special-klasser eller special-skoler.

I 2015 skal det tal ned på 4 procent.

9000 elever skal flyttes

Hvis man laver procenterne om til børn, skal 9000 elever de næste år flyttes fra en special-klasse til en almindelig klasse.

Børne- og Undervisningsministeriet siger, at det vil gøre eleverne dygtigere.

Det larmer for meget

Ligetil har besøgt en skole, hvor en dreng fra en special-klasse er glad for at begynde at gå i en almindelig klasse.

Men flere af hans kammerater fra special-klassen er meget bekymrede. De har dårlige erfaringer med store klasser med megen larm.

Deres lærer er også bekymret for, om børn bliver presset ind i en almindelig klasse imod deres vilje.

Forældre er bekymrede

Danmarks Lærerforening har spurgt forældre til elever i folkeskolen, hvad de synes. Otte ud af ti forælder er bekymrede.

De siger, at der er for lidt støtte til børn med vanskeligheder i klasserne.

Når børnene ikke får den nødvendige støtte, forstyrrer de undervisningen for de andre.

Læs reportagen fra en specialklasse her.