I november 2015 kom det frem, at det russiske sportsministerium havde hjulpet nogle atleter med at snyde med doping.
Den Internationale Olympiske Komité bestemte derfor, at 43 russiske atleter skulle udelukkes fra OL på livstid.
Men nu har den Internationale Sportsdomstol bestemt, at 28 af de russiske atleter alligevel ikke skal udelukkes fra OL på livstid.
Atleterne kan ikke nødvendigvis deltage i vinter-OL
Wada er det Internationale Antidopingagentur. Wada tror, at mange atleter bliver frustrerede over, at de russiske atleter alligevel ikke udelukkes fra OL på livstid.
- Alle de karantæneramte russiske udøvere var en del af landets systematiske og statskontrollerede dopingprogram, siger Wada.
Den Internationale Olympiske Komité siger dog, at det ikke er sikkert, at nogle af de frifundne russere får lov til at deltage i vinter-OL i Pyeongchang.
/ritzau/AFP