Det Radikale Venstre vil afskaffe Kongehuset

Det Radikale Venstre vedtog på landsmødet, at Kongehuset bør afskaffes. Det kræver dog en ændring af Grundloven.

Billedet viser en del af kongefamilien. Det Radikale Venstre vil afskaffe Kongehuset, men det kræver, at Grundloven ændres. Arkivfoto. (Foto: © KELD NAVNTOFT, Scanpix)

Det Radikale Venstre vedtog i dag på sit landsmøde en resolution om, at Kongehuset skal afskaffes.

Resolutionen blev vedtaget med 150 stemmer for og 132 stemmer imod.

Det Radikale Venstres folketingsgruppe er dog ikke bundet af resolutionen.

Forslaget kræver en ændring af Grundloven

Forslaget om at afskaffe Kongehuset, kræver at Grundloven bliver ændret. Og det kræver et meget stort flertal i Folketinget.

Morten Østergaard er Det Radikale Venstres politiske leder. Han vil ikke bruge kræfter på at følge resolutionen.

- Det er ikke en resolution, som vi kan skaffe politiske resultater på i en overskuelig tidshorisont, siger Morten Østergaard.

/ritzau/