Der åbner flere bagerier i Danmark

I mange år er antallet af bagerier i Danmark faldet, men for første gang i 15 år er der nu sket en stigning.

Claus Doktor åbnede sin tredje Bakery by Doktor butik i Randers i marts. (Foto: © Thomas Schmidt Nørgaard, Dr Østjylland)

For første gang i 15 år er der sket en stigning i antallet af bagerier i Danmark.

Lige nu er der 790 håndværksbagerier i Danmark, og da tallet var på sit højeste i 2005, var der 1200 butikker.

Men nu stiger antallet af bagerier altså en smule. I 2018 var der 755 bagerier i Danmark.

Bagerier kæmper ikke længere mod supermarkederne

Stigningen i antallet af bagerier skyldes blandt andet, at bagerierne ikke længere kæmper i samme grad mod supermarkederne, som sælger billigere såkaldt bakeoff.

Det siger Flemming Birch, der er ekspert i forbrug og detailhandel. Ifølge ham har kampen mod supermarkederne tidligere fået mange bagerier til at lukke.

John Jønsson er bestyrelsesformand for brancheorganisationen, BKD. Han siger også, at kunderne i dag gerne vil give ekstra for kvalitet.

Flere bagere har flere end én butik

John Jønsson siger også, at stigningen i antallet af bagerier skyldes, at flere bagere har mere end én butik.

Claus Doktor er en af de bagere, som har mere end én butik. Han har butikker i Dronningborg, Hobro og Viborg.

Han siger, at han har fokus på specialbrød og friskt brød hele dagen i hans butikker. Det er det, der skal til for at overleve og udvide.