Regeringen vil lave en ny aftale om landbruget. Aftalen skal hjælpe danske landmænd igennem den økonomiske krise, landbruget befinder sig i.
Den nye landbrugs-aftale vil blandt andet give landmænd lov til at lukke mere kvælstof ud i naturen.
Flere eksperter mener, at aftalen vil skade miljøet de næste tre år. Men det afviser miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (Venstre).
Statsminister holdt krise-møde
De Konservative udtrykte mistillid til Eva Kjer Hansen tirsdag aften, og nu kan det ende med, at hun stopper som minister.
De Konservative mener, at ministeren ikke har været ærlig om, hvordan landbrugs-aftalen påvirker miljøet.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen holdt tirsdag aften krise-møde sammen med De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.
De skulle snakke om, hvad der skal ske med Eva Kjer Hansen, men der er endnu ikke meldt noget ud.
Hør, hvad De Konservatives formand Søren Pape sagde efter mødet: