Den 30. september døde den kendte, dansker sanger Kim Larsen. Han havde i længere tid været syg af kræft og blev 72 år.
Mange danskere holdt meget af Kim Larsens musik. Og hans musik dominerer stadig de danske hitlister her over to uger efter, han døde.
Kim Larsen og hans tidligere band Gasolin er på listen over ugens mest populære albums. Kim Larsen og Gasolin står bag ni af ugens ti mest populære albums.
Kim Larsens nyere musik er også på populært
Albummet ’Midt om natten’ er på førstepladsen, og albummet ’Forklædt som voksen’ er på andenpladsen.
Kim Larsens nyere musik er også på listen. Hans sidste album ’Øst for Vesterled’ fra 2017 er på fjerdepladsen.
Faktisk er Kim Larsen med i 15 ud af ugens 40 mest populære albums.
’Papirsklip’ og ’Midt om natten’ er i top ti
Kim Larsen er også mest på listen over ugens mest populære sange. 13 af Kim Larsens sange er med i ugens top 40.
Sangene ’Papirsklip’ og ’Midt om natten’ er bedst placeret på en 8. og 10. plads. Den danske sanger Lukas Graham er dog på førstepladsen med sangen ’Love Someone’.
Kort efter sin død blev Kim Larsen hyldet ved mindekoncerten ’Som strejf af en dråbe – Danmark synger farvel til Kim Larsen’.