Danske ulveunger er vandret til Tyskland

Tre ud af de otte ulveunger, som sidste år blev født i Vestjylland, er vandret til Tyskland.

Tre ulveunger fra Danmark er vandret til Tyskland. (Foto: © Torben Christensen /Scanpix, Brian Bergmann)

Sidste år blev otte ulveunger født ved Ulfborg i Vestjylland. Nu er tre af ulveungerne vandret til Slesvig-Holsten i Tyskland.

Der er tale om to hunulve og en hanulv. Den ene hunulv er død efter at være blevet påkørt af en bil nordvest for Hamborg i det nordlige Tyskland.

De to andre er blevet identificeret i det nordvestlige Tyskland. Det kan danske ulveforskere dokumentere efter at have tjekket DNA-spor fra nedlagte får.

Ulve kunne være endt i Midtjylland

Normalt forlader ulveunger det sted, hvor de er født, når de er mellem 10-22 måneder gamle.

Ulvene er ikke vandret til Tyskland, fordi der er for lidt plads til ulvene i Danmark. Det siger Kent Olsen er forskningschef hos Naturhistorisk Museum Aarhus.

Ifølge ham er det er det tilfældigheder, der afgør, hvor ulvene vandrer hen. Hvis de var gået en anden vej, så kunne de lige så godt være endt i Midtjylland.