Hvad laver en departementschef? Og hvordan får man en vindmølle til at larme mindre? Mød de 5 finalister i årets Ph.d. Cup

Har du fulgt med i tv-serien Borgen og undret dig over, hvad Birgitte Nyborgs departementschef egentlig arbejder med?

Så har Amalie Trangbæk et godt bud. Hun har nemlig fulgt otte departementschefers hverdag i sin ph.d, hvor hun har undersøgt, hvad departementschefernes rolle er, og hvad de laver i løbet af en dag.

Herunder hvordan de balancerer at hjælpe ministeren og samtidig at være en del af embedsværket.

- De sidder i en indflydelsesrig position, hvor deres rådgivning til ministeren kan påvirke beslutningerne i sidste ende. Så det er vigtigt at vide, hvordan de agerer og navigerer, fortæller hun.

Amalie Trangbæk fandt ud af, at departementschefer agerer meget loyalt over for de siddende ministre, men også kan udfordre ministerens tanker.

- Samtidig observerede jeg et embedsværk, der havde fokus på værdier som faglighed og lovlighed, og det, synes jeg egentlig, var enormt positivt for vores demokrati, siger hun.

Hun håber, at offentligheden på et mere oplyst grundlag kan diskutere, hvad der er embedsværkets rolle, og om den er, som vi synes, den skal være.

Det var et fag på bacheloruddannelsen, der gav Amalie Trangbæk lyst til at komme helt ind på departementschefernes kontor.

- Jeg fik for alvor øjnene op for det og syntes ikke rigtig, at der var skrevet så meget om de her departementschefer i toppen af ministerierne, fortæller Amalie Trangbæk.

Amani Meaidi husker, hvordan hun som læge har stået i et dilemma over for kvinder, der lider af for kraftig menstruationsblødning.

De kan nemlig lindres med et lægemiddel kaldet tranexamsyre, der kan stoppe blødningen hurtigt.

Men som en bivirkning kan midlet også medføre en blodprop.

Hyppigheden af blodpropper har dog hidtil været ukendt. Og så kan det være svært at ordinere et lægemiddel med god ro i maven, fortæller Amani Meaidi.

Derfor har hun i sin ph.d. undersøgt risikoen for at få en blodprop, hvis en kvinde får transexamsyre mod for kraftig menstruationsblødning.

- Det er et af de hyppigste problemer hos kvinder verden over, og midlet er en standardbehandling. Jeg synes, at kvinder verden over fortjener bedre, når det handler om deres helbred, siger Amani Meaidi.

- Heldigvis viser mit studie, at blodpropper er en meget sjælden bivirkning til tranexamsyre blandt kvinder med kraftig menstruationsblødning. Man skal behandle hele 80.000 kvinder for at se en enkelt blodprop, der sandsynligvis skyldes behandlingen, fortæller Amani Meaidi, der altid har drømt om at blive læge.

- Når jeg som voksen har mødt forældre til børn, jeg gik i børnehaveklasse med, så har de ikke været overrasket over, at jeg er blevet læge. At være læge er det bedste job i verden. Hvad er vigtigere end helbredet? Intet, mener Amani Meaidi.

Kan man som ung gamer både være afhængig af computerspil og samtidig have det godt?

Dette svar vil måske overraske dig, når du bliver klogere på Anne Fiskaalis ph.d.

Hun har undersøgt, hvordan unge e-sportselever har det, og om de har symptomer på computerspilsafhængighed. E-sportselever er unge, som er en del af e-sportslinjer på danske ungdomsuddannelser.

- Jeg fandt ud af, at e-sportseleverne har det lige så fint som andre elever, selvom de kunne ligne nogle, der var afhængige af computerspil, siger Anne Fiskaali.

Faktisk har Anne Fiskaali fundet ud af, at de symptomer, som vi tror, at vi kender som computerspilsafhængighed, måske ikke holder i virkeligheden.

- Når vi ikke har styr på symptomer, er der risiko for, at vi kan komme til at tro, at unge har det skidt, selvom de har det godt. Og vi kan komme til at tro, at flere har det dårligt. Samtidig kan vi have sværere ved at se dem, der så rent faktisk har det dårligt, siger Anne Fiskaali.

- For forskere er det vigtigt, at vi får styr på symptomer, så det på et tidspunkt drypper videre ned til dem, der står med de unge til hverdag. For eksempel lærere og trænere. Ikke fordi de skal diagnosticere, men de skal helst fange og gribe de unge, inden det udvikler sig til at være noget negativt, siger Anne Fiskaali.

Anne Fiskaali har selv spillet computerspil på hobbyplan, da hun var ung. Hun håber, at hendes forskning kan sætte fokus på, hvad der er vigtigt for unges identitet.

- Og at de kan få lov at dyrke en fritidsinteresse på lige fod med dem, der interesserer sig for håndbold og fodbold, siger Anne Fiskaali.

Hvis man spurgte Nikolaj Mandsbergs omgangskreds, ville de sige, at hele hans liv drejer sig om overflader.

Sådan beskriver Nikolaj Mandsberg i hvert fald dedikationen til sin ph.d., som handler om, hvordan man kan bruge forskning i overflader til for eksempel at lave medicin hurtigere.

- Jeg designer overfladen til andre egenskaber, end den normalt har. For eksempel snyder jeg vand på overfladen til at opføre sig anderledes, siger Nikolaj Mandsberg.

Det lyder måske lidt abstrakt. Men faktisk kan man bruge denne forskning til at gøre opdagelsen af ny medicin kortere.

- Det kan man, fordi jeg designer overflader, hvor man kan lave tusinder, ja sågar millioner af eksperimenter samtidig, fortæller Nikolaj Mandsberg.

De overflader, han designer, minder lidt om en glasoverflade, hvor Nikolaj Mandsberg laver et mønster i kemi, som tvinger vanddråber til at sætte sig helt bestemte steder.

Dråberne er meget små – faktisk mindre end ét hårs bredde. I de små dråber kan man lave eksperimenter - for eksempel blande kemikalier.

På den måde har man plads til mange eksperimenter på én gang, og det er godt, for når man skal udvikle medicin, tager det lang tid, hvis man skulle udføre ét eksperiment på én gang.

- Kort fortalt gør min overfladeforskning det muligt at skyde med spredehagl, som Nikolaj Mandsberg forklarer det.

Mange tror, at Oliver Lylloff arbejder med koncertsale, når han fortæller, at han er akustiker.

Men det er slet ikke den slags lyd, der interesserer ham.

Det er derimod den lyd - eller støj - der kommer fra vindmøller.

Oliver Lylloffs forskning handler om at finde nogle metoder til at mindske støjen. Både for de naboer, der bor tæt på en vindmølle og for, at vi som samfund kan få mere strøm ud af vindmøllerne.

Der er bare ét problem: Lyd er ikke en ting, man kan tage fysisk i hænderne og føle på. Men det har Oliver Lylloffs forskning en løsning på.

- I min forskning tager jeg vindmøllen med indenfor i en vindtunnel, som er et laboratorium, hvor vi laver vinden selv og kan kontrollere den. I stedet for en hel vindmølle tager vi en lille bid af vingens spids. Så kan vi få skabt præcis den lyd, som den vinge ville lave, og det er den lyd, jeg måler, fortæller Oliver Lylloff.

Med metoden kan vindmølleproducenter få målt lyden af en vindmølle, før den bliver bygget. På den måde kan de udvikle nye og smartere vindmøller, der både støjer mindre, men samtidig producerer så meget energi som muligt.

- Det er rigtig dyrt at bygge en vindmølle, så man skal være helt sikker på, at den kan det, man vil have den til at kunne, siger han.