Kim Jong-nam var halvbror til Nordkoreas leder, Kim Jong-un.
Kim Jong-nam blev sidste mandag myrdet i en lufthavn i Kuala Lumpur i Malaysia. Siden da har Nordkorea efterforsket mordet.
Nu har efterforskerne fundet spor af nervegiften VX på liget. Det oplyser politiet til Malaysia ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.
Giften er fundet i øjet
Resterne af giften er fundet i prøver, som efterforskerne har taget fra et øje og resten af ansigtet. Efterforskerne tror derfor, at Kim Jong-nam er blevet sprøjtet i hovedet med giften i lufthavnen.
USA's Center for Sygdomsforebyggelse (CDC) anser VX som den mest dødbringende nervegift, skriver nyhedsbureauet AFP.
Giften er egentlig skabt til kemisk krigsførelse. FN siger, at den er så farlig, at den vurderes som et masseødelæggelsesvåben.
To kvinder er anholdt
Lækkede optagelser fra overvågningskameraer i lufthavnen viser to kvinder nærme sig Kim Jong-nam.
De påfører tilsyneladende noget i ansigtet på ham. Begge kvinder er blevet anholdt.
Den ene af de to kvinder har tidligere sagt, at hun troede, hun var med i en kamera-spøg til malaysisk tv. Det skriver mediet The Guardian i sidste uge.