Sergei Skripal er en 66-årig russisk mand og eks-spion. Søndag blev han og hans 33-årige datter forgiftet med nervegas i Storbritannien.
Den første betjent, som nåede frem, blev også alvorligt syg.
Betjenten er i bedring, men Sergei Skripal og hans datter er fortsat i kritisk tilstand.
Indenrigsminister kritiserer angrebet
Amber Rudd er indenrigsminister i Storbritannien. Han holdt torsdag en tale i Underhuset, hvor han kaldte angrebet ”hensynsløst og uforskammet”.
- Angrebet er et mordforsøg, der blev udført på den mest ubehagelige måde og gjort offentligt, sagde han.
Det britiske antiterror-politi undersøger, hvor nervegassen stammer fra. Det siger, at nervegassen er meget sjælden.
Eks-spionen Sergei Skripal
- •
Sergei Skripal var tidligere ansat i Ruslands militære efterretningstjeneste.
- •
I 2006 blev han dømt for at have spioneret for Storbritannien.
- •
I 2010 var han del af en større fangeudveksling mellem USA og Rusland, hvor han endte i Storbritannien, hvor han fik asyl.
- •
Sergei Skripals familie har fortalt til BBC, at Skripal frygtede, at den russiske sikkerhedstjeneste ville komme efter ham en dag.
- •
Rusland afviser at have noget med angrebet at gøre.