Borgere efterlader affald i Københavns parker

Der er meget affald i byens parker, når solen skinner og temperaturerne stiger.

Når vejret er godt, sætter mange sig og griller i en af byens mange parker. (Foto: © David Leth Williams, Scanpix)

Ansatte fra Københavns Kommune har travlt med at rydde op efter byens mange borgere for tiden.

Når vejret er godt og solen skinner, sætter mange sig nemlig ind i byens parker og griller.

Mange glemmer dog at rydde op, når de er færdige. De lader deres affald ligge.

Det koster mange penge

Bianka Saarnak er centerchef for Indre By. Hun siger, at det koster mange penge, når kommunen skal rydde op efter folk i parkerne.

- Vores holdning er, at problemet er stort og efterlader en grim by. Og vi bruger penge, som vi ellers kunne bruge på andre ting, siger hun.

Hun siger, at man bør efterlade parken, som den så ud, da man kom.

Man skal tænke sig om

Flere og flere mennesker flytter til København, og der er mange arrangementer i byen, som foregår udenfor.

Det giver liv i gaden, men kommunen håber, at folk vil blive bedre til at rydde op efter sig selv.

- Det handler om at tænke sig om og bruge sin sunde fornuft, siger Bianka Saarnak.