Grækenlands hovedstad, Athen, er ramt af skovbrande på begge sider af byen. Skovbrandene er ude af kontrol.
Mindst 49 personer er omkommet i skovbrandene. Det oplyser Grækenlands brandvæsen.
Flere end hundrede personer er også indlagt på hospitalet.
Udenrigsministeriet: Vær forsigtig
Flere personer er også blevet evakueret. Blandt andet er 39 danskere blevet evakueret fra havnebyen Rafina.
Udenrigsministeriet siger, at du skal være forsigtig og følge myndighedernes råd, hvis du er tæt på skovbrandene.
Udenrigsministeriet siger også, at danskere i området bør kontakte deres rejsebureau og skrive sig på Danskerlisten via app’en Rejseklar.
Øverst kan du se en række billeder fra skovbrandene i Grækenland.