Torsdag aften holdt beboerne på Christiania i København fællesmøde.
På mødet besluttede beboerne, at de ville fjerne de mange boder, som sælger hash i gaden Pusher Street.
Beboerne vil fjerne boderne, fordi de gerne vil stoppe handlen med hash på Christiania.
Skyderi får beboere til at fjerne boder
Beboernes beslutning kommer, efter at en hashhandler onsdag aften ramte to politibetjente og en almindelig borger på Christiania med skud.
Den ene betjent er hårdt såret, de to andre er uden for livsfare.
I billedserien over artiklen kan du se billeder af, at beboerne på Christiania fjerner de mange boder i Pusher Street.
Under artiklen kan du se tre videoer, hvor beboerne fjerner boder i Pusher Street. Den første video er et interview med en af beboerne, som er træt af hash-handlen på Christiania.