Bangladesh og Myanmar aftaler at sende rohingyaer tilbage

Over en halv million rohingyaer er flygtet fra Myanmar til Bangladesh. Nu skal rohingyaerne sendes tilbage. FN er bekymret.

Billedet viser to børn i flygtningelejren Balukhali i Bangladesh. (Foto: © Manish Swarup, Scanpix)

Rohingyaerne er et muslimsk folk. Der var cirka 1,1 millioner rohingyaer i Myanmar, hvor de er et mindretal.

Men flere hundrede tusinde rohignyaer er flygtet til nabolandet Bangladesh ifølge FN. FN har sagt, at Myanmars militær begik etnisk udrensning mod rohingyaerne.

Bangladesh og Myanmar har nu lavet en aftale, som over to år vil sende rohingyaerne tilbage til Myanmar.

FN er bekymret

UNHCR er bekymret over, hvordan det skal lykkes af sende cirka 650.000 rohingayer tilbage til Myanmar, hvis det skal ske uden tvang.

En talsmand fra UNHCR siger, at rohingyaerne kun skal vende tilbage, hvis det sker frivilligt, og der er sikkert i Myanmar.

Talsmanden siger også, at rohingayerne skal oplyses om situationen i deres hjemområde. Man skal også lytte til rohingayernes ønsker, og man skal garantere rohingayerenes sikkerhed, siger talsmanden.

/ritzau/Reuters