Arabiske stater opfordrer Trump til at ændre mening

Donald Trump har anerkendt Jerusalem som Israels hovedstad. Den Arabiske Liga opfordrer ham nu til at ændre mening.

En række arabiske lande opfordrer nu USA til ikke at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad. (Foto: © Ahmad gharabli, Scanpix)

USA’s præsident, Donald Trump, sagde onsdag, at han anerkender Jerusalem som Israels hovedstad. Derfor vil han flytte USA’s ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem.

Men en række arabiske lande opfordrer nu USA til ikke at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad.

Det viser en fælleserklæring fra Den Arabiske Liga, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den Arabiske Liga: Det er et brud på folkeretten

Jordan og palæstinensiske repræsentanter havde indkaldt til krisemøde i Den Arabiske Liga. Mødet blev holdt lørdag i Egyptens hovedstad Kairo.

Det eneste punkt på mødet var Donalds Trumps meddelelse om, at han vil anerkende Jerusalem som hovedstad i Israel.

Den Arabiske Liga kalder Donald Trumps beslutning en "farlig krænkelse af folkeretten."

/Ritzau/