Ansattes frokostpauser er milliarder værd

De offentligt ansatte får løn, mens de spiser frokost. Den betalte frokostpause har en værdi af op mod 29 milliarder om året.

De statsansatte ønsker, at den betalte frokostpause skal være en del af overenskomsten. (Foto: © Jens nøRgaard Larsen, Scanpix)

Lønmodtagere og arbejdsgivere forhandler for tiden om nye overenskomster til ansatte i staten, regionerne og kommunerne.

Parterne forhandler blandt andet om arbejdstagernes ret til at få løn, mens de spiser frokost.

I dag får 90 procent af de 800.000 offentligt ansatte løn i frokostpausen. Nu viser nye tal, at frokostpauserne er op mod 29 milliarder kroner værd om året.

Arbejdsgiver: Betalt frokostpause kan opsiges

I efteråret sagde Moderniseringsstyrelsen, at den betalte frokostpause ikke er en del af overenskomsten. Den er en lokal kutyme, som arbejdsgiverne kan opsige.

Derfor ønsker de statsansatte nu, at den betalte frokostpause bliver en del af forhandlingerne om ny overenskomst.

Tænketanken Kraka har regnet ud, at den betalte frokostpause er op mod 29 milliarder kroner værd om året.

Tænketank: Flere arbejder i betalt frokostpause

Kraka mener dog, at de 29 milliarder kroner er højt sat. Flere offentligt ansatte arbejder nemlig allerede helt eller delvist i deres betalte frokostpause.

De 29 milliarder kroner omfatter udgifter til løn i en frokostpause på 30 minutter for de offentligt ansatte i stat, regioner og kommuner.

Beløbet omfatter desuden en ekstra gevinst på fire milliarder, fordi de ansatte vil bruge kontorer, computere og andre arbejdsredskaber en halv time længere hver dag.

Nye overenskomster i det offentlige

  • En overenskomst er en aftale mellem lønmodtagere og arbejdsgivere om de ansattes løn, arbejdstid, barsel og pension.

  • Forhandlingerne om nye overenskomster for de offentligt ansatte i staten, regionerne og kommunerne kaldes OK18.

  • Arbejdsgivere og lønmodtagerne har svært ved at blive enige om de nye overenskomster.

  • Hvis parterne ikke finder en løsning, vil det føre til en konflikt i form af strejke og lockout.

  • Parterne har den seneste tid været til møder med forligsmand Mette Christensen.

  • Mette Christensen har vurderet, at der er en chance for, at parterne kan blive enige, og derfor har hun udsat konflikten.

  • Strejken kan nu tidligst begynde den 22. april.

  • Mette Christensen kan udsætte konflikten én gang mere, hvis hun mener, at hun kan få parterne til at blive enige.