4000 buketter til prins Henrik mindes faldne soldater i Aarhus

Der ligger mange blomster ved de kongelige slotte efter prins Henriks død. De bliver nu flyttet for at ære faldne, danske soldater.

Den seneste uge har mange danskere lagt blomster ved de kongelige slotte i Danmark for at mindes prins Henrik.

Blandt andet ved Marselisborg Slot i Aarhus, hvor der ligger omkring 4000 buketter.

Kongehuset har besluttet, at de mange buketter skal flyttes til monumenter for faldne, danske soldater.

Gaver og breve bliver lagt indenfor

I dag begyndte gartnere derfor at flytte buketterne ved Marselisborg Slot. De bliver flyttet hen til Mindeparken, hvor der er et monument for faldne, danske soldater.

Flere har også lagt gaver, breve og tøjdyr, og de bliver lagt indenfor på Marselisborg Slot. Så kan dronning Margrethe se dem, når hun kommer til påske.

Blomsterne ved Amalienborg, Fredensborg Slot og Gråsten Slot bliver også flyttet hen til monumenter for faldne, danske soldater.

Det kan du se i videoen nedenfor. Og du kan se blomsterne i Aarhus i videoen ovenfor.