Der var stor forskel på skolerne i byerne og på landet.
Man kunne kun tage eksamen på skolerne i byerne. Ikke på landsby-skolerne. I byerne gik man i skole hver dag. På landet kun hver anden dag.
Der var også flere fag i byerne. Og på landet kunne man højst gå i skole i syv år. De danske skoler var altså stadig meget delte.
Nu skal alle børn lære det samme
I løbet af 1900-tallet er der kommet mange nye skolelove. For samfundet ændrede sig nu hurtige og hurtigere. Derfor bliver det mere nødvendigt at have en skole, der ligner samfundet.
I 1958 kom der en ny lov, der gjorde skolerne ens i deres undervisning. Nu skulle alle elever overalt følge det samme skoleår og lære de samme ting.
Nu sluttede skolen ikke efter 7. klasse. Nu kunne de vælge at gå i 8.- og 9. klasse bagefter. Nye, store skoler blev derfor opført på landet. De blev kaldt centralskoler.
I 1972 blev det bestemt, at alle børn skulle gå i skole i mindst ni år. Før var det kun i syv år. Det blev frivilligt, om man skulle i børnehaveklasse og i 10. klasse.
Kilder: Ole Bole kom i skole af Sten Larsen, Gads Historieleksikon, Den store danske encyklopædi