Efter et år omgivet af mennesker på Kastanievej Efterskole skal Asta Lauritsen hjem på sit eget værelse. Hun er bange for, at hun mister kontakten til sine nye venner, når de ikke længere ses på skolen hver dag. Det er svært at bygge sådan nogle rigtig tætte bånd, som de andre gør, synes hun.
Det er anderledes med Victoria. Hende kan Asta godt finde ud af at være tæt med.
De har været veninder siden folkeskolen, og selvom Victoria går i gymnasiet, og Asta er på efterskole, skriver de tit sammen og ses, når de kan.
Asta har fået sine karakterer for de skriftlige afgangsprøver. Selvom hun ikke stræber efter topkarakterer, er det ikke gået, som hun havde håbet.
Asta mærker en klump i sin mave. Den dukker altid op, når hun tænker på prøver og karakterer. Som om hendes tanker giver hende en mavepuster.
Asta er skoletræt. Derfor har hun ikke søgt ind på HF som de fleste af af hendes venner på efterskolen. I stedet begynder hun på erhvervsskolen NEXT i København, hvor hun håber på at kunne blive frisør og bruge sine hænder. På grundforløbet får eleverne ikke karakterer, kun udtalelser, så man faktisk ved, hvad man kan gøre bedre næste gang. I stedet for at få en dårlig karakter og så tænke, 'det kan jeg ikke finde ud af', som Asta siger.
Hjemme på værelset hos sin mor står Asta og maler. Der er gået to uger, siden hun stoppede på efterskolen, og hun har dårlig samvittighed over, at hun ikke har skrevet så meget med sine veninder, som hun gerne ville.
Når Asta maler, bekymrer hun sig ikke så meget. Så maler hun sine følelser ind i billedet.
Sommerferien er slut, og Asta skal begynde på ungdomsuddannelsen med en masse nye mennesker. Selvom hun er nervøs for, hvordan det skal gå, vil hun virkelig prøve at få venner.
Nogle uger senere tager Asta det her billede. Hun har lige været til 18-års fødselsdag hos en af pigerne fra efterskolen.