I virkeligheden har vi nok gjort det altid. Kigget på hinanden og ud fra en blanding af erfaring og fordomme sat hinanden i bås.
I 1980’erne blev den form for opdeling i grupper dog sat mere i system. Reklamebranchen begyndte at lave livsstilsanalyser og inddele os i grupper eller segmenter, så de kunne målrette markedsføringen af deres produkter mere præcist.
Hvem bor her?
Jørn Duus var blandt de første til at benytte livsstilsanalyserne i sit arbejde i reklamebranchen, og så var han den første ekspert i livsstilsprogrammet 'Må vi se?', der efter seks programmer skiftede navn til 'Kender Du Typen?', der fortsat bliver sendt på DR1.
I de programmer kigger man på et konkret hjem, og ud fra det kan eksperterne sige noget om hvilke værdier, personen i hjemmet har og måske i sidste ende helt regne ud, hvem der bor her.
- Opdelingen i grupper eller segmenter, tror jeg, er en del af den menneskelige natur. Vi læser hinanden mere eller mindre bevidst. Det nye med Må vi se? var, at der blev sat ord på, og at det blev gjort folkeligt via fjernsynet, siger Jørn Duus.
Det første program 'Må vi se?' blev sendt i februar 1994. Her var kameraet på besøg hos to helt almindelige danskere, mens Jørn Duus sad i DRs studie og kommenterede de ting, han så. I dag besøger programmet kendte danskeres hjem.
Nysgerrige væsner
- I virkeligheden er det, det samme, der appellerer til seerne dengang og nu. Vi er nysgerrige væsner, der godt kan lide at kigge ind ad vinduerne hos andre. Og så kan vi godt lide at gætte med. Vi er på et område, hvor vi alle føler os som eksperter, siger Jørn Duus.
Selv om vi inddeler hinanden i typer, så holder billedet som regel kun et stykke af vejen.
- Det sjove er jo, når vi bliver taget på det forkerte ben. Når vores forventninger til en person ikke holder stik. Så er man nødt til at ændre sin opfattelse af tingene, og det kan jo være meget sundt. Det kan godt være, at vi som udgangspunkt kan klassificeres som en bestemt type, men der vil heldigvis altid være forskel på os, siger Jørn Duus.
Jørn Duus var ekspert i 'Må vi se?' og 'Kender Du Typen?' fra 1994 til 1998.
Fakta om livsstilsanalyser
- •
I en livsstilsanalyse bliver der spurgt ind til den enkeltes værdier.
- •
Det kan for eksempel være, om man melder sig som indsamler for hjælpeorganisationer, eller om man mener, at moren bør tage mere barsel end faren.
- •
Ud fra svarene bliver befolkningen inddelt i grupper.
- •
Tanken er, at hvert segment har fælles værdier, og at de værdier styrer gruppens handlinger. Dermed kan man også forudsige, hvilke produkter det enkelte segment er specielt interesseret i.
- •
Lidt firkantet kan man sige, at personen, der vælger at samle ind til hjælpeorganisationer, tænker globalt og derfor sandsynligvis har en lille bil, der skåner miljøet.
- •
Omvendt tænker personen, der synes, at moren skal have mere barsel end faren, mere traditionelt og har derfor med større sandsynlighed en stor bil i garagen.
- •
Og de svar kan man få helt uden at spørge direkte ind til, hvilken bil de to foretrækker.