To fint tegnede engle kigger fredfyldt ned, og bag deres tørklæder skinner solen. På den ene tegning står der øverst Lorena, på den anden Mayra Alejandra.
De to engletegninger og et brev på spansk er det eneste minde, de to tvillingesøstre Thea, der hedder Lorena til mellemnavn, og Sille, der hedder Mayra, har om deres biologiske forældre.
De fik tegningerne med, da forældrene sagde farvel til de spæde piger på et hospital i den colombianske hovedstad, Bogotá, i 1998.
I januar i år rejste pigerne - med efternavnet Sinding Møller - med holdet bag DR1-programmet 'Sporløs' tilbage til Bogotá for at lede efter deres biologiske forældre.
Med i håndbagagen havde de brevet og flere tegninger, som deres biologiske mor afleverede sammen med døtrene på Los Pisingos, et af børnehjemmene i Bogotá, for 19 år siden.
Tvillingesøstrene havde også identifikationspapirer på Olga, et registreringsnummer og også navnet på deres far, Carlos Suarez.
Brevet fra mor Olga fik pigerne først oversat fra spansk til engelsk, og senere sammen med ’Sporløs’ til dansk.
Thea og Sille håbede og drømte om at finde begge biologiske forældre, da de med jetlag og rejsetræthed tjekkede ind i Bogotá.
- Vi har set ’Sporløs’, så længe vi kan huske og har altid gerne ville finde vores biologiske forældre, tilføjer Thea.
Drømmen blev knust
Pigerne skulle dog være 18 år, før de kunne søge om at deltagelse i tv-programmet.
- Fra vi fik endelig besked om, at vi skulle af sted til Colombia, og til vi landede i Bogotá, gik der tre uger, siger Sille:
- Vi drømte om at finde vores forældre, men drømmen blev ret hurtigt knust.
Det viste sig, at deres mors ID- og registreringsnummer hos myndighederne var blevet nedlagt, fordi hun var død tilbage i 2002. På det tidspunkt gik Sille og Thea i børnehave hjemme i Odense.
Olga er meget i os
- Det er trist at fortælle, at vores biologiske mor er død. Siden optagelserne er der kommet mere ro på, og vi er meget glade for vores biologiske familie. Det er stadig hårdt at tænke på, at hun døde så ung, og at vi aldrig kommer til at møde hende, også selvom vi har vænnet os til tanken, fortæller Thea:
- Hun døde for 15 år siden, og det har været enormt svært for vores biologiske familie uden hende.
- Vi ved nu, at vores biologiske mor er mere i os, end vi troede. Carlos har fortalt os, at vi minder rigtig meget om hende på mange måder, og det betyder meget for os.
- Det ville have været helt ubeskriveligt at have mødt vores biologiske mor, da det altid har været vores største drøm. Det, at se hvem hun er, møde hende i bevægelse, se hvordan hun gør tingene og høre hendes stemme.
Hvem ligner vi?
’Sporløs’ satte en annonce i El Thiempo, en stor avis i Bogotá, hvori de efterlyste Olga og Carlos. Avisannoncen førte dem til Carlos og to brødre.
- I en lille lejlighed i Bogotá mødte vi vores biologiske far og vores to brødre, Luis på 20 år og Daniel på 16 år, fortæller Sille, og fortsætter:
- Mødet var indgangen til at få svar på spørgsmål som, hvorfor er vi så stille? Hvordan døde vores mor? Hvem ligner vi? Er vores far og mor også gode til at tegne som os?
- Carlos spottede hurtigt, at begge piger ligner deres biologiske mor af udseende, og især Sille minder om Olga, indskyder Thea:
- Når Sille slår sit hår tilbage, er bevægelsen magen til, hvordan vores mor gjorde i tilsvarende situation. Det har Carlos fortalt os.
Desuden er de to søstre, ifølge Carlos, lige så stille, lige så betænksomme og dygtige til at tegne, som Olga var.
Olga døde i en skudduel
Pigernes mor, Olga, døde, da hun var blot 22 år gammel. Hun var ude at handle, da hun kom på tværs i en skudduel mellem røvere og politi, og et par kugler dræbte hende. Hjemme i lejligheden var de to sønner, mens Carlos var på arbejde.
Han bor i dag alene sammen med sine to sønner.
Sille og Thea har halvandet døgn sammen Carlos og brødrene, hvor de blandt er ude at spise middag på en restaurant og besøge Olgas gravsted, hvor de snakker sammen via tolken.
Det er kun få gloser på engelsk, som storebror Luis kan. Og Sille og Thea er endnu ikke så stærke i spansk.
Colombiansk kaffe vækker minder
På rejsen lærer søstrene at drikke kaffe og fortæller, at holdet, de rejste med, anbefalede dem at smage den colombianske kaffe, da det skulle være den bedste.
- Vi blander kaffen med mælk og honning, for at smagen bliver sødere. Vi synes begge to, at colombiansk kaffe smager godt.
Tvillingerne køber noget med hjem til deres danske familie, og kaffen vækker gode minder, siger Thea:
- Når vi drikker kaffe, minder det os om vores biologiske familie og alle de oplevelser, vi fik på rejsen i januar. Herhjemme er det hyggeligt at sidde sammen og drikke en kop kaffe om morgenen eller aftenen.
Hverdagen er forandret
Der er i dag gået otte måneder, siden Sille og Thea vendte hjem til Odense, hvor de bor med deres adoptivforældre Hanne og Rune Sinding Møller og deres lillebror, Jonatan, der også er adopteret fra Colombia.
Den første tid efter hjemrejsen var på flere måder uoverskuelig og rodet, husker de. Thea forklarer:
- Vi kommer hjem og ved, at vi har en biologisk far, to brødre, en farmor og to fastre samt deres familier. Samtidig fortsætter familielivet i Odense og studielivet på HF, men hverdagen er blevet mere broget med flere nuancer.
Sille og Thea skriver sammen med både Carlos og brødrene, men også med de to fastre Patricia og Doris, fortæller Sille og tilføjer:
- Efter et stykke tid får vi at vide, at vi også har en nevø på næsten to år. Vores biologiske bror Luis har en søn, der hedder Juan.
Fastrene gode til at spørge
Både fastre og farmor har altid kendt til, at tvillingerne blev bortadopteret som ganske små, men brødrene har ikke vidst, at de har to søstre et andet sted i verden.
I dag har de colombianske tvillinger kontakt med deres familie i Bogotá næsten hver dag. Det er mest på Messenger og lidt på Skype. Det er oftest de to fastre og begge biologiske brødre Luis og Daniel, som Sille og Thea kommunikerer med.
Forklaringen er, at begge fastre er meget gode til at spørge og følge op på tidligere beskeder, mens Carlos, pigernes biologiske far, har vanskeligere ved at kommunikere på skrift end ved at snakke.
Desuden er der sproget. Al kommunikation mellem Bogotá og Odense foregår på spansk, og her er det noget nemmere at læse og oversætte end at lytte på Skype.
Når Sille og Thea hjemme i Odense sidder med en besked på spansk, så hjælper deres grammatik fra spansktimerne sammen med Google Translate dem med at forstå indholdet i beskeden.
Rejsen fortsætter
Tvillingesøstrene har nu fortalt kammeraterne på HF, venner og veninder, naboer og hele deres danske familie, hvad der er sket i deres liv siden januar i år.
Sille og Theas viden og stigende interesse for Colombia, vil de også gerne dele, er de helt enige om:
- Vi snakker rigtig meget med vores forældre og lillebror om rejsen og oplevelserne. Det er jo en rejse, der endnu ikke er slut, fordi vi hele tiden får nye ting at vide.
- Efter programmet er sendt, vil vi også gerne snakke med andre om rejsen og livet efter. Vi synes, at vi nu er forbundet både til Danmark og Colombia, og vi ønsker at rejse til Colombia igen sammen med vores far, mor og lillebror.
Sille og Thea drømmer også om, at Carlos og brødrene en dag kan komme på besøg i Danmark.