Sorg over en mistet forælder kan vare i flere år

Du kan som pårørende gøre stor forskel, når børn og unge mister.

Børn og unge, der mister, har behov for støtte fra netværket. (Foto: © KNUD ERIK CHRISTENSEN, COLOURBOX)

5.677 børn og unge mellem 0 og 27 år mistede sidste år én eller flere forældre. Og selv om tallet er nedadgående, er der behov for at være ekstra opmærksom på det sorgforløb, de efterladte går igennem.

- Sorg tager tid. Den første måned eller to er der rigtig meget opmærksomhed, og der er mange der stiller op. Så det er sjældent dér, der er det store behov. Det er typisk fra 3-4 måneder og op til flere år efter. For det kan tage lang tid at forstå, at man har mistet, siger Preben Engelbrekt.

Han er direktør i organisationen Børn, Unge & Sorg, der har stor erfaring med at hjælpe i processen, når forældre eller søskende bliver syge eller dør.

Hjælp med det praktiske

Efter et dødsfald vil omgangskredsen typisk gerne hjælpe, men det kan være svært at vurdere, om man er ’tæt nok på’. Udgangspunktet er, at den som har en god kontakt til den unge eller barnet – men også den, som har overskuddet i den svære tid – tager affære.

- Der er rigtig mange der ikke involverer sig, og mange tror, at det er der andre, der tager sig af, forklarer Preben Engelbrekt.

Han råder blandt andet til, at pårørende giver en praktisk håndsrækning.

- Man kan hjælpe til med at lave lidt mad derhjemme, eller tage med ud og se en fodboldkamp, som den afdøde måske gjorde tidligere. Det er i min bog mindst lige så vigtigt, som det er at tale om det, der er sket. Følelser er ikke det hele.

Vær aktiv

Ifølge Børn, Unge & Sorg har 7 ud af 10 børn og unge en ’normal sorg’, hvor de ikke har brug for terapi. Det betyder omvendt, at voksne i nærmiljøet, i skolen og i familien skal være i stand til at snakke om det, der er sket.

- De voksne er rollemodeller, og børn og unge ser meget på den måde, der bliver talt om det på. Bliver der holdt igen, så gør den unge det samme, siger Preben Engelbrekt, der også understreger behovet for at kunne ’gå ind og ud af sorgen’ og tage pauser fra den.

- Det, man aldrig skal sige, er, at ’du må endelig ringe, hvis der er noget’. I stedet skal man sige: ’Er det o.k., at jeg kigger forbi en gang hver anden eller tredje uge?’.

Direktør Preben Engelbrekt forklarer, at der ikke er nogen opskrift på at komme videre.

Én af de vigtige erfaringer fra sorggrupperne i Børn, Unge & Sorg er til gengæld, at det er muligt.