De står foran alteret i kirken ved livets store begivenheder som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. De prædiker hver søndag og ved helligdage året rundt.
Så langt er de fleste danskere nok med, når det gælder præsters arbejdsopgaver. Men vidste du, at du også kan bruge din præst som en slags psykolog eller få ham eller hende til at sætte dig i kontakt med for eksempel en teatertrup?
Her forklarer sognepræst i Avedøre Kirke, Lars Gustav Lindhardt, de opgaver, han – udover de traditionelle kirkehandlinger – også har på programmet i sit virke som præst.
Sjælesorg
- Det er en fælles betegnelse for samtaler med en præst. Folk kan spørge om vejledning, gode råd eller min mening til et eller andet. Men mit job er først og fremmest at lytte. Samtalerne kan handle om sorg, skilsmisse, problemer derhjemme, angst, udfordringer, stress og død. Hvis folk vil tale med mig om tro, kan det også give mening at bede en bøn eller synge en salme. Det er helt op til den, jeg taler med.
- Nogle gange kommer jeg hjem til folk, de kommer hjem til mig, vi mødes i kirken, eller vi går en tur. Der er ingen bestemte rammer. I forhold til at bruge en psykolog er det gratis, og ligesom en psykolog har jeg tavshedspligt. Jeg er ikke uddannet psykolog, så jeg kan ikke hjælpe med egentlige psykiske problemer. Min primære opgave er at lytte.
Arbejde i lokalsamfundet
- Jeg sidder i forskellige kulturbestyrelser og involverer mig i lokallivet. Kirken er en vigtig medspiller også på kultur- og samfundsområdet – vi har meget at bidrage med indholdsmæssigt. Også rent praktisk, hvor vi for eksempel lægger rum til for eksempel ældreklubber, engelskklubber, bridgeklubber og banko.
- Hvis du vil have et arrangement op at stå, kan det være et udmærket udgangspunkt at tage fat i præsten og sige: "Hey, kender du nogle musikere eller spejdere, der kan hjælpe med det her?" Vi har også mange frivillige kræfter i kirken og kender derfor mange ildsjæle, som arbejder med alt, hvad der er meningsfuldt.
- De fleste præster er nørder på forskellige områder. Så hvis man har brug for at vide noget mærkeligt, kan man tage fat i sin præst. Hvis præsten ikke ved det, kender han eller hun som regel en, der gør. Så hvis man har brug for et mærkeligt foredrag eller noget andet i sin lokale forening, kan man også tage fat i sin præst i forhold til det.
Og så er der også…
- Jeg skriver prædiken til gudstjenesten om søndagen. De tager udgangspunkt i nogle fastlagte tekster fra Biblen. Jeg tager udgangspunkt i, hvad i teksten der siger noget om mit liv, og hvor det kan sige noget om andres liv. Jeg prøver at holde mig til det eksistentielle, det der altid er relevant. Håb, sorg, trøst, ensomhed, fred, taknemmelighed er relevant for os alle sammen altid, så det er det, jeg prøver at prædike over.
- Som præst sidder jeg også i Menighedsrådet. Rådet lægger budget, sørger for at vedligeholde bygninger og finder ud af, hvilke aktiviteter der skal være i kirken. Vi har 10 menighedsrådsmøder om året, og i Avedøre Kirke har vi yderligere omkring 10 udvalgsmøder om året.
- Da jeg begyndte som præst blev jeg overrasket over, hvor mange møder der er i jobbet. Når man er en stor kirke, som vi er, med mange præster og medarbejdere, så skal tingene hænge sammen, og samarbejde kræver mange møder.
- Jeg blev også overrasket over, hvor meget jeg blev brugt til ting, der ikke havde noget direkte med gudstjeneste at gøre. Jeg havde for eksempel ikke forestillet mig, at det lokale bibliotek ville have mig med i en udstilling om, hvad det vil sige at være mand, eller at jeg skulle være i form, så vi kunne vinde byens lokale sæbekasseløb. Men det giver god mening, for kirke er ikke kun om søndagen.