Så skete det igen.
I sommer var det i Nice, i aftes var det Berlin. Gale menneskers værk har igen skabt død og ulykke, og denne gang blandt hundredvis af mennesker, der hyggede sig ved et julemarked midt i den tyske hovedstad. Lige indtil en tonstung lastbil pløjede sig ind i menneskemængden.
Forfærdeligt og komplet håbløst.
- Ja, det ér forfærdeligt og meningsløst, når den slags sker, siger sognepræst ved Frederiksberg Slotskirke, Michael Brautsch, og han supplerer, at den slags hændelser samtidig minder os om noget, som vi mennesker ikke så ofte tænker over:
- En sådan hændelse minder os jo om, hvor skrøbeligt livet er. For det er livet: Vi kan alle pludseligt blive ramt af og dø af sygdom eller omkomme i en trafikulykke, men vi kan altså også helt uforvarende blive ramt af terror.
En menneskeskabt tragedie
Grunden til, at vi reagerer voldsomt på den slags hændelser er, at det rammer så massivt.
- Og så er det samtidig en menneskeskabt tragedie. Det er noget et andet menneske har påført andre mennesker. Det er tilsyneladende et galt menneskes værk, og den slags kan vi jo ikke gardere os imod. For hvordan gør man det? Ja, man kan flytte langt ud på landet og langt væk fra steder, hvor der er mange mennesker samlet – men så risikerer du måske at blive ramt af en meteor på en mark. Livet er skrøbeligt, og det er uanset det, hvor du befinder dig.
Vi har oplevet det gentagne gange i løbet af de senere år, terroranslag der rammer mange uskyldige mennesker, der var uheldige at være det forkerte sted på det det forkerte tidspunkt.
Er det ikke naturligt, at vi reagerer ved at blive vrede?
- Jo, men det nytter jo ikke noget. Det nytter ikke noget at give en masse asylansøgere, som jo er flygtet fra krigens rædsler til blandt andet Tyskland, skylden for, at den slags sker. Det er onde menneskers gerninger, og det kan vi desværre ikke garderes sig mod.
Vi er prisgivet andre mennesker
Men hvad skal man så gøre for et finde mening i noget, der jo virker så håbløst?
- Vi kan blandt andet, når vi taler med hinanden, lade være med at rubricere mennesker som ’dem’ og ’os’, eller tale om ’de forbandede terrorister’ og give en hel religion eller et helt land skylden for, at nogle få mennesker handler forfærdeligt. Jeg mener, at lektien efter den slags hændelser må være, at selvom vi så gerne vil finde en mening med alt i livet – så er der altså hændelser og ting, der ikke er nogen mening med, og som vi ikke kan gardere os imod – vi er som filosoffen K.E. Løgstrup siger ’prisgivet andre mennesker’.
Det er ifølge Michael Brautsch meningsløst at forsøge at finde en grund og en mening med de ting, der sker, når sindssyge mennesker handler, som de gør.
- Men det nytter ikke noget at beslutte sig for, at nu vil jeg aldrig mere tage på julemarked eller tage toget fra en overfyldt togstation i København, for hvis man begynder at tænke sådan – jamen, så kan man ikke være nogen steder, så kan man ikke leve.
- Så vi skal blive ved med at tage til julemarkeder, tage ud at rejse, være sammen med en masse andre mennesker osv. – vi skal være håbefulde på trods af de forfærdelige ting, der sker i verden. Vi skal elske, rejse og leve på trods.
Giv dig tid til kærlighed
Og netop her i julen er der efter en sådan tragedie grund til at minde hinanden om næstekærlighed og at vise vilje til at vende den anden kind til.
- Jeg synes, man skal bruge julen til at se hinanden ekstra dybt i øjnene – husk nu at få sagt ’jeg elsker dig’, giv dig tid til at sende børnene ordentligt af sted i skole, pyt med at der er støv i hjørnerne, og at du måske ikke har fået købt alle julegaver - fokuser i stedet på at være sammen og til stede.'
- Jeg synes, at vores juletræ er et meget godt symbol på, hvad det handler om her i julen. Man har stjernen i toppen, som står for det religiøse, og under træet ligger gaverne – og alt det, der er imellem stjerne og gaver, er en hånd at holde i, for det gør vi jo, når vi går hånd i hånd rundt om træet – der er altid en hånd at holde i.
Vi er skabt til at elske og blive elsket
Mette Gramstrup, der er sognepræst ved Kristkirken i København, har også et klart budskab:
- Jeg har sådan et standard-svar, når folk spørger om, hvorvidt der er håb, når en masse mennesker er gået i stykker af en hændelse som den i Berlin, at det med Gud, det handler om kærlighedens forvandlende kraft. Vi mennesker er skabt til at elske og blive elsket, det er det, der gør os til mennesker.
- Så på trods af de forfærdelige hændelser, der er sket, må vi blive ved med at tro på, at der er en Gud, og at den forvandlende kraft findes, for så længe vi gør det, er der håb, kærlighed og mening i livet.
Mette Gramstrup forklarer videre, at når vi mennesker har brug for at lægge blomster ved eksempelvis et sted, hvor mange uskyldige er blevet dræbt, så er det, fordi vi har brug for at vise, at der er et håb.
- Vi sender med blomsterne et budskab om, at vi skylder hinanden at vise, at vi trodser det onde med det gode. Hævn gavner ingen, det vil kun starte en ond cirkel.