Hele livet har han styret efter at opfylde nye mål; først uddannelse, så karriere, kone og familie, og som halvtredsårig kan det føles som om, at der ikke er mere at opnå, og så kigge han sig omkring og bliver i tvivl om, hvad det hele handler om. Og så kommer panikken.
Den slags mænd ser Svend Åge Madsen tit. Han er chefpsykolog ved Rigshospitalet og formand for Selskab for Mænds Sundhed.
- Et af de helt store problemer for mange mænd, er at når jagten på de her instrumentale ting er slut, så opdager man, at der er meget få nære og blivende relationer i ens liv, siger han.
For mændene er dårlige til at indgå i fællesskaber, hvor der ikke indgår en opgave, man skal løse sammen, og så er der ikke nogen at tale med, når man bliver i tvivl om, om man har opnået, det man ville, når man er nået halvvejs gennem livet.
- Der er en kæmpe forskel for mænd og kvinder her, fordi kvinder har mange flere relationer til folk, som ikke handler om, hvad man gør sammen, men at man er sammen og snakker sammen, siger Svend Åge Madsen.
Hvad skal man med den sidste tredjedel af sit liv?
For antropolog og professor ved Aarhus Universitet Rane Willerslev hænger panikalderen sammen med den lange levetid, vi har i et rigt land som Danmark. Det skaber en form for vakuum midt i livet, hvor der ikke er et klart næste trin, for man har opnået de fleste af sine mål. Ifølge ham ser man ikke midtlivskriser de steder i verden hvor gennemsnitslevealderen er lav.
- Men vi lever længere og længere. Så vi skal finde en eller anden måde at håndtere de her mange år, der går fra ungdommen til decideret alderdom, siger han.
Morten Aagaard er korshærspræst, han mener, vi overser mandens overgangsalder.
- Mænds overgangsalder er blevet sådan lidt latterliggjort, fordi det meget nemt kommer til at handle om motorcykler og sex, siger han.
Han ser en tydelig eksistentiel problemstilling for mændene, som handler om, hvad man nu skal med sit liv, når man er nået til karrierens top, og det tilsyneladende kun kan gå nedad.
- Der er et stort behov for at få diskuteret, hvad det vil sige at være gode mænd i den sidste tredjedel af vores liv, siger han.
Mænd skal lære at få venner
Midtlivskrisen kan være særligt problematiske for mænd, der er dårlige til at opbygge nære venskaber. De har måske haft, hvad de har betegnet som venner, men de venskaber har drejet sig om at mødes om en konkret opgave som en hobby eller et arbejde, og der er ikke plads til rigtigt at tale om, hvordan man har det.
- For de fleste mænd, er det kun deres partner, de taler med om de svære ting. siger Svend Åge Madsen, der er chefpsykolog på Rigshospitalet.
Han mener, at mændene skal lære af kvinderne og lære at opbygge nære venskaber, der ikke drejer sig om en eller anden form for aktivitet, for ellers kan de risikere at havne i ensomhed.
- Mange mænd er tabt, hvis de ikke har en partner eller mister deres partner, for de har ikke andre at tale med, siger han.