Etnolog: Debatten om indvandring handler om vores frygt for fremtiden

Når vi frygter for fremtiden vender vi blikket mod det kendte, trygge og nære. Og så har fremmede kulturer trange kår, lyder det.

Vi ser ikke på hinanden som hele mennesker, men mere som kulturer, forklarer etnologen, Karen Schousboe. (© ColourBox)

- Problemet er, at vi ser på hinanden som kulturer – vi ser ikke hinanden som mennesker, der kan se hinanden i øjnene og se mennesket i den anden.

Sådan lyder forklaringen fra etnolog og forfatter Karen Schousboe på spørgsmålet om, hvorfor det virker som om, at kløften mellem indvandrere med ikke vestlig baggrund og etniske danskere bliver stadig større i disse år.

Karen Schousboes arbejdsområde er de historiske, lange og svære forandringsprocesser i vores samfund.

Hun forklarer videre:

- Det, vi oplever i disse år, både i Europa og i USA, er, at vores økonomi har tabt pusten, og når det sker, så rammes vi på vores fremtidstro. Så begynder vi at vende blikket indad. Vi søger sammen, dyrker egne rødder og finder sammen om en kultur, der kan styrke os – herhjemme har vi fx kunnet se det ved, at vi igen forherliger gamle værdier, vi spiser mormormad, vi ser tv-serier med gamle dyder som eksempelvis Downtown Abbey osv.

Vi bliver usikre

Vi ser også den tendens i USA, hvor valget af Trump for mange amerikanere handler om at vende blikket tilbage og indad mod sig selv og egne værdier, og det er samme billede så vi med Brexit i England, lyder Karen Schousboes supplerende forklaring.

Vi slutter os med andre ord mere om os selv, og derfor bliver debatten omkring integration i stadig højere grad et spørgsmål om ’dem’ og ’os’.

- Det har ulmet længe. Det begyndte i 60' erne med ungdomsoprøret, men fik for alvor fart på med den økonomiske krise, der ramte hele den vestlige verden i 2006. Vi bliver usikre på fremtiden, og når vi oplever det, så bliver vi endnu mere rettet mod de mennesker, der kommer her og 'ser ud til at true' os på vores fremtid.

- De vil jo også have en del af velfærden, de vil have arbejde og uddannelse – og som det er i disse år, så er der jo ikke engang arbejde nok til alle etniske danskere – og ja, så føler vi os truet.

Bliver aldrig danske nok

Og indvandrere på den anden side - de kan ifølge Karen Schousboe aldrig blive danske nok i vores optik i sådanne tider. Det er lige gyldigt, om de så tilbyder at begynde at spise frikadeller eller gå til banko – de vil aldrig blive danske nok i vores øjne. Vi skal nok finde de berømte fem fejl.

- Og så er det, vi begynder at opleve de vrede unge mænd, der argumenterer politisk for deres rettigheder som indvandrere. Eller unge kvinder, der vælger at bære tørklæde i protest mod vores samfund og kultur – at de unge kvinder vælger at bære tørklæde er jo også et udtryk for protest. Præcis som da vi gik med lilla bleer i protest, da jeg var ung. Dengang handlede det bare om social og økonomisk polarisering. Nu handler det om etnisk eller kulturel polarisering.

En nærmest umulig opgave

Det er derfor noget nær umuligt at finde en løsning på de integrationsproblemer, vi oplever i dag, lyder hendes forklaring.

- Der er ikke noget at sige til, at de mange indvandrere, når de kommer her, gerne vil have en bid af kagen – men det kræver noget af dem. For det er sådan i Danmark, at der kun er arbejde til de mennesker, der uddanner sig. Der er simpelthen ikke arbejde til mennesker, der ikke har uddannelse eller er dårligt uddannet. Det gælder for os alle sammen.

Og her er vi ifølge Karen Schouesboe tilbage ved kernen ved kernen af problemerne – når vi rammes på fremtidsmuligheder, så reagerer vi. Og vi gør det voldsomt.

Vi på tilpasse os

Så hvad skal der til for, at vi bliver i stand til at integrere to så forskellige kulturer?

- Jeg tror ikke på, at vi kan have et multikulturelt samfund, det lader sig ikke gøre at integrere kulturer, der har travlt med at definere sig mod hinanden. Man må forsøge med assimilation – en tilpasning mellem kulturerne baseret på retsgrundlaget i det fælles samfund.

- Vi kan eksempelvis begynde med at lære indvandrere, der kommer hertil, at her gælder Grundloven, vi har regler og love – og er et retssamfund, som vi alle skal rette os ind efter. Så mit bud er, at man kan begynde med at tage Grundloven og oversætte den til en række sprog, så indvandrere som det allerførste får Grundloven i hånden på eget sprog - og ud fra den kan begynde at lære om vores ritualer, traditioner, kultur og spilleregler.