Spørgsmål til brevkassen:
Modbydelige historier om IS præger nyhedsbilledet. Og samtidig rykker angsten for terror tættere på, når vi hører historier om, at man har afværget handlinger mod civile i blandt andet Norge og Australien – og at Danmark også kan blive mål for terror.
Det gør alt sammen, at man bliver mere ængstelig – og mange tænker måske lidt mere over, hvor man vil rejse hen i verden. Eller tør jeg tage overfyldte metro-toge eller bevæge mig ud på åbne pladser etc. Kan den slags angst bevidst – eller ubevidst – påvirke vores hverdag så meget, at vi ændrer adfærd – og hvis det kommer så vidt, hvad gør man for at ændre på det? For skal man gå og være bange?
Svar fra Henrik Tingleff:
Det er et meget relevant spørgsmål, der stilles her. Interessant nok også et spørgsmål, der er blevet forsket i i stigende grad over de sidste 10-20 år i takt med, at vægtningen af ”negative nyheder” er øget, og stilen i nyhedsformidlingen er blevet mere sensationspræget.
Resultaterne af forskningen er er ganske entydige: JA, negative nyheder påvirker os!
Billeder af IS-henrettelser, historier om tragiske trafikuheld eller familetragedier, der ender i drab gør os både mere ængstelige og mere triste/nedtrykte, end et nyhedsbillede der er præget af neutrale elle positive nyheder.
En uheldig cocktail
Oven i det kommer så, at en række undersøgelser tillige har vist, at de bekymringer, som vi i forvejen måtte have - for eksempel over helt dagligdags ting eller aktuelle problemer i vores eget liv - kan vokse og tage til i omfang og kraft efter påvirkning af et negativt nyhedsbillede. En rigtig uheldig coctail!
Hvis vi virkelig skal skrue på katastrofeknapperne, så kan vi hertil lægge, at mennesket fra naturens siden - oprindeligt som en nødvendig og hensigtsmæssig overlevelsesmekanisme - er mere opmærksom på og lettere fanger ”farer” - eller ”negative nyheder” - og at den følelsesmæssige reaktion, vi får af en negative påvirkning, er markant større, end den vi får af en tilsvarende positiv påvirkning - ja, så ser det ikke ret godt ud for vores trivsel, når nyhedsbilledet er præget af katastrofer og ”negative nyheder”.
Nøglen ligger i adfærd
Vi kan som sådan tænke og føle, som vi vil, og hvad vi vil. Dér hvor problemet for alvor opstår, er når vi begynder at ændre adfærd eller tilpasse os den til de mere bekymrede tanker og forestillinger.
Det er en ganske naturlig følge (for eksempel viste undersøgelser i 2007 og 2008, at finanskrisen blev endnu værre, end den var, fordi alle de negative økonomiske nyheder fik folk til at agere endnu mere økonomisk tilbageholdende, stoppe forbruget og sælge endnu flere værdipapirer end nødvendigt), men det er her, vi må være opmærksomme.
Vi må hjælpe os selv med at evaluere den tænkning, vi har, inden vi tilpasser vores adfærd:
- •
Hvor stor er sandsynligheden rent faktisk for terrorangreb i den danske Metro?
- •
Hvad siger myndighederne eller andre med forstand på området?
- •
Er det hele sandheden, vi har hørt i medierne?
- •
Hvor var de folk, der blev til ofre - og hvad havde bragt dem der?
- •
Hvor meget ligner min hverdag, og det der sker her, dét, der berettes om i medierne?
Husk at være rationel
Vi skal ikke være jubelidioter. Når vi læser om en tragisk trafikulykke, hvor en far kører hele sin familie ihjel, fordi han falder i søvn bag rettet, er det da en fornuftig overvejelse selv at vurdere, om man selv for ofte kører bil, når man er for træt. Men helt at droppe at køre bil vil være en overreaktion.
Når vi ser og hører om terrortrusler i metroer og ser en mand sidde i et s-tog og læse en bog om krig, så er det måske en... nåh nej, den lader vi bare stå!
Så jo, de negative nyheder påvirker vores tanker og følelser. Uundgåeligt.
Men det er vores ansvar - jeg vil næsten sige pligt - at lade rationaliteten og objektiviteten råde, inden det uhensigtsmæssigt påvirker vores adfærd.