Kender du de par, hvor den ene part konstant kritiserer den anden for små og store ting? "Hvorfor brænder du altid sovsen på?", "Du køber altid det forkerte wc-papir", "Dine vittigheder er platte".
Nogle par er kommet ind i en vane, hvor den ene eller begge konstant beskylder den anden for at være dum eller gøre alting på den forkerte måde. Det er ikke til at holde ud at høre på, og det er særdeles usundt at være i sådan et parforhold. På engelsk ville man kalde det nagging - på dansk er det faktisk lidt svært at finde det rette ord for det.
- Det minder lidt om det faresignal, vi kalder nedvurdering, men det er ikke helt det samme. For ved nagging er der tale om en konstant gentagelse, så det er endnu værre, forklarer psykolog ved Center for Familieudvikling, Mattias Stølen Due.
- Nedvurdering er gift for selvværdet. I det nedvurderende sprogbrug får man besked om, at man er mærkelig og ikke noget værd. Og over tid kan man begynde at tro på det.
Hold dig på egen banehalvdel
Det er selvfølgelig allerværst, hvis man bliver udsat for nedvurdering i barndommen, for da er man langt mere sårbar. Voksne er trods alt mere robuste.
- Men selv voksne kan blive ramt på selvforståelsen, hvis de bliver udsat for nedvurdering igen og igen over tid. Og den, der nedvurderer, bør lægge det fra sig, slår Mattias Stølen Due fast.
Det betyder ikke, at den, der nedvurderer, ikke sagtens kan have et vigtigt budskab. Det kan jo være legitimt nok at gøre opmærksom på det, hvis man føler, at den anden f.eks. aldrig nogensinde tager opvasken.
- Men så handler det om at blive på egen banehalvdel. Jo mere du kan linke det til, hvordan du selv føler, jo bedre slipper du igennem med dit budskab, råder psykologen.
Han foreslår, at man vender det om og siger noget i retning af: "Jeg føler, at det er mig, der tager opvasken hver dag, og det gør mig udmattet. Det betyder, at jeg ikke har det overskud til at lege med børnene eller komme over og kysse dig, som jeg gerne ville. Og det gør mig ked af det".
- Det går langt bedre ind hos din partner, når du benytter jeg-sprog og taler om det, der er sårbart hos dig selv. Og der er en langt større chance for, at du får det ud af det, som du ønsker, hvis du får sagt det på den måde.