Deltagere får lov til at stille flere krav til partneren i 'Gift ved første blik'

En stor udvælgelsesproces går i gang, når ansøgningerne tikker ind fra folk, der gerne vil være med i DR-programmet 'Gift ved første blik'.

Det fortæller psykolog Gert Martin Hald, der fungerer som ekspert i det ægteskabelige tv-eksperiment.

Han har været med til at sortere i de cirka 300 ansøgninger, der tikkede ind til fjerde sæson af programmet, hvor fire par indgår ægteskab uden at kende hinanden i håb om at finde kærligheden.

Først sorterer casterne de ansøgere fra, der ikke passer ind i konceptet.

- Man kan se på det som en tragt. Der er ingen tvivl om, at det første "cut" allerede sker ved casterne, hvor vi ikke er inde over, fortæller Gert Martin Hald.

De frasorterede kan for eksempel være folk, der ikke kan formulere sig, når kameraet er tændt, folk med en presset hverdag og mange småbørn, meget unge mennesker eller folk, der virker uligevægtige.

Større indflydelse på partnermatchet

Herefter kommer eksperterne på banen med tests, interviews og hjemmebesøg.

Psykologen Gert Martin Hald står for de spørgeskemaer og tests, som de potentielle deltagere skal udfylde for at fortælle eksperterne, hvem de er.

Her er der sket noget fra første sæson til i dag.

- De første par år havde vi en matching-tese om, at deltagerne får, hvad vi tænker, de har brug for, siger psykolog Gert Martin Hald.

Men ved tredje sæson fik deltagerne mulighed for at sætte ord på deres ønsker til den partner, de skulle matches med.

- Du får ikke alt, hvad du har brug for, og du får heller ikke alt, hvad du selv vil have, men du får nogle ting, siger Gert Martin Hald om den nye linje.

I år har deltagernes egne ønsker til en kommende partner fået endnu mere plads.

Deltagerne har blandt andet fået mulighed for at sætte ord på, hvilke krav de stiller til en kommende partners højde og drøjde.

Det kan også være krav til, om en partner må have børn, hvilken uddannelse personen skal have, hvad aldersforskellen må være, og hvilke vaner personen må have - må hun for eksempel være ryger?

Forestillinger om udseende, personlighed, værdier og seksualitet kan deltagerne også sætte ord på.

Folk skal kunne tage imod partneren

Denne grad af medbestemmelse var udeladt i de første sæsoner af DR-programmet 'Gift ved første blik'.

Det fungerede dog ikke efter hensigten.

- Du kan godt give folk det, du tænker, de har brug for, men hvis de ikke vil eller er i stand til at tage imod det, så er det ligegyldigt, fortæller Gert Martin Hald.

Målet er at lave bedre match.

Spørgsmålet er så, om det er en god eller dårlig idé.

- På den ene side skal det føre til, at man umiddelbart vil have en interesse i sin partner. På den anden side er det også singler, som har prøvet mange ting og prøvet parforhold, og det kan godt være, at de vælger ting, som hele tiden går i stykker, siger psykologen.

- Den fælde skal vi selvfølgelig passe på ikke at ryge i, så vi ikke bare giver dem det, de også selv har fundet, og som ikke har virket for dem i løbet af deres forsøg på at finde en partner, tilføjer han.

Ingen forelskelse

Et godt match betyder dog ikke, at forholdet holder i længden.

Forberedelsen, deltagernes villighed til at arbejde med de problemer, der opstår under de fem ugers eksperiment, samt villigheden til at give det en chance bagefter, spiller ifølge psykologen også en stor rolle.

Det kan også være afgørende, at parrene bliver matchet ud fra et rationelt grundlag og ikke finder sammen på grund af forelskelse.

- De følger den kærlighedsmodel, de er opdraget til. I den vestlige kultur er du opdraget til, at medmindre du er forelsket, så skal du i hvert fald ikke gå ind i et forhold, siger psykologen.

- Det er modsat mange andre kulturer, hvor man siger, at det at elske og måske endda forelskelsen kommer senere, og det er helt ok, tilføjer han.