VIDEO Undgå madspild: Sådan forvandler du julemadens rester til nye lækre retter

Hver eneste dansk familie smider julemad ud for 700 kroner, i stedet kan maden omdannes til nye retter.

Når maverne er blevet fyldt op med flæskesteg, fed brun sovs og risalamande juleaften, er det næsten ikke til at overskue, at skulle spise præcis den samme middag dagen efter.

Derfor smider en dansk gennemsnitsfamilie med to voksne og to børn mad ud for 700 kroner i juledagene. Men i stedet for det kan resterne fra julebordet sagtens laves om til nye og spændende retter de efterfølgende dage.

Se i videoen øverst i artiklen, hvordan du kan bruge dine rester fra julemaden.

Det er nemt at lave en flæskestegssandwich med resterne af julemaden.

Madmagasinets vært Adam Aamann har sat Anja Benfeldt, hendes mand og deres tre sammenbragte børn stævne og hjælper dem med at omdanne deres julerester til lækre nye retter.

Det kan mærkes både på pengepungen, og så undgår man madspild.

Madmagasinet har endnu mere om julemad i årets sidste program. Det bliver sendt i aften kl. 21.55 på DR1.