Vi spiser slet ikke så sundt, som vi tror

Spiser du sundt nok? Eller er der plads til forbedring? Det har en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet sat spot på. Og det viser sig, at en stor del af os mener, at vi spiser sundt nok, selv om det faktisk ikke er tilfældet. Mange opfatter altså fejlagtigt deres kostvaner som sunde.

Og hvorfor nu det?

- Nogle af dem, som rent faktisk lever mere usundt, end de selv er klar over, påpeger at de ikke er overvægtige eller syge. Og dermed må deres kostvaner være sunde, argumenterer de. Men sådan hænger det jo altså ikke nødvendigvis sammen, siger Jeppe Decker Iversen, der er en af forfatterne bag rapporten.

- De personer, som har stor kontrast i mellem deres opfattelse af kosten og så den faktiske kost, siger samtidig, at det er vigtigt for dem ikke at blive fanatiske og vigtigt for dem, at der er plads til nydelse og selvforkælelse i weekenden. Og for dem hænger det gode måltid sammen med noget mindre sundt som rødt kød, sovs og alkohol.

- Dem, der virkelig spiser så sundt, som de tror, kan i højere grad finde på at nævne et sundt måltid som et godt måltid.

Vin, kød og pasta regnes ikke med

I undersøgelsen har man bedt en gruppe danskere vurdere, om deres kost er sund nok. Og det viser sig, at det er udvalgte fødevarer, der hænger sammen med, i hvilken grad, man opfatter sine kostvaner som sunde nok.

Det er i høj grad frugt og grønt, fisk, sukkersødet sodavand og øl, der bidrager til oplevelsen af sund eller ikke-sund kost. I lidt mindre grad hænger kartofler, mejeriprodukter, brød og fedtstof på brød også sammen med ens opfattelse af, hvor sundt man spiser.

Til gengæld tæller vin, kød, ris, pasta, mælk, kager og slik ikke med i regnestykket af, om man spiser sundt nok. Og her er der ifølge rapporten potentiale til at formidle det sunde valg.

- Rigtig mange får ikke tilstrækkeligt med frugt og grønt, selv om de tror, de får nok af det. De har derfor ikke planer om at spise mere frugt og grønt, forklarer Jeppe Decker Iversen.

Det er en livsstil

Og så er der noget, der tyder på, at en sund kost helst skal være en del af en livsstil. For hvis sund kost er noget, man skal kæmpe for at få, så får man den ikke, viser rapporten.

- For personer som både opfatter deres kost som sund og rent faktisk også spiser sundt, tæller sundhedsaspektet af hverdagsmaden højt. Sundhedsaspektet er også vigtigt for personer med mere usund kost, men her tæller mæthedsaspektet ofte højere. Man kan også se, at dem som vurderer deres kostvaner som sundere end de faktisk er, synes, det er en kamp at få tilstrækkeligt med frugt, grønt og fisk ind i kosten. Dem med den sunde kost har ikke de samme kvaler. For dem kommer det af sig selv.

Alle de adspurgte fremhæver, at det er vigtigt at spise sundt for at forhindre overvægt, livsstilssygdomme, skabe øget velvære og skabe sunde kostvaner for deres børn. Og det er sådan set også det, der er baggrunden for de forskellige kostråd, myndighederne har lavet.

- Problemet er bare, at alle de adspurgte mener, at kostrådene retter sig mod nogle andre end dem selv. De føler sig ikke som målgruppe for kostrådene, og det er jo helt skævt. For de officielle kostråd er til for os alle sammen.

De otte kostråd: