Aaah, så er det sæson for en gammel traver, der for alvor sætter streg under, at visse ting stadig er ved det gammelkendte: Koldskålen!
Og lige nu er det højsæson. Lev Nu har fået studerende i human ernæring på Professionshøjskolen Metropol, Louise Lundgren Berg til at dykke ned i koldskålen for at finde ud af, hvorfor vi er er så glade for den lysegule sommer-suppe:
- I slutningen af 1800-tallet opstod andelsmejerierne og i den forbindelse kom der mange nye mejeriprodukter på markedet. Deriblandt var kærnemælken som tidligere ikke blev anset som egnet til menneskeføde, men som nu blev brugt til en version af den tyske søde vælling "Kaltschale". Den allerførste trykte opskrift på koldskål optræder i Fru Constantins "Husholdnings- og Kogebog" fra 1902.
- Danskerne har siden 1979 kunne købe en færdiglavet koldskål, dengang var det Esbjergmejeri, der var de første på banen. I dag er det hovedsagligt Arla der producerer den færdiglavede kærnemælkskoldskål. Mejerierne holder skarpt øje med vejrudsigten, når det kommer til koldskålsproduktionen, jo højere temperaturen bliver, jo mere koldskål, bliver der spist i det danske sommerland.
Vilde med koldskål
- I 2012 producerede Arla således 100.000 liter kærnemælkskoldskål på de varmeste sommerdage og satte det år rekord med 1.400.000 liter solgt koldskål i alt. Det svarer til, at hver eneste dansker fra 0-100 år har spist en stor tallerken med koldskål den sommer.
I gamle dage blev koldskålen serveret som en kold drik der skulle forfriske eller som et mellemmåltid med de små søde kammerjunkere i. I dag spises koldskål hele dagen, lige fra morgenmad til dessert om aftenen.
Nem mad
- Koldskål er velsagtens den nemmeste ret man kan lave, så der er ingen undskyldning for ikke selv, at kaste sig ud i det. Der er blot nogle enkelte ting man skal være opmærksom på. Den vigtigste ingrediens er, i sagens natur, kærnemælken.
- Kærnemælk er oprindeligt et restprodukt, der opstår når man kærner flød til smør. Men i dag laver man også et lignende produkt man kalder konsumkærnemælk. Dette har faktisk slet intet med rigtig kærnemælk at gøre, da det er i virkeligheden er syrnet skummetmælk. Man kan kende forskel på de to produkter, da rigtig kærnemælk er den eneste art, der må kaldes "Gammeldags Kærnemælk". Derudover betyder råvarernes kvalitet meget for smagen, og som det så ofte er med mejeriprodukter: Jo højere fedtprocent, jo bedre smag. Da en bedre smag meget sjældent er befordrende for bikinifiguren, så kan man selv justere fedtindholdet i sin hjemmelavede koldskål, ved at bruge en lettere cremefraiche eller udelade æggeblommerne.
Skurken på toppen
- Kalorieindholdet i kærnemælkskoldskålen er slet ikke så skræmmende, som mange går og forestiller sig. Den sande skurk i desserten er den lavstrangerende adelsmand,Kammerjunkeren.
- Hvorfra Kammerjunkeren har fået sit navn er ukendt, men man ved at han har eksisteret ligeså længe som koldskålen. Da der er meget smør og sukker i kammerjunkeren, kan man meget hurtigt øge kalorieindholdet i sin koldskål med over 300 kcal ved at komme kammerjunkere i. Heldigvis er der også en tradition for, at man kommer friske bær og frugter i koldskålen. I sær friske danske jordbær skåret i fin skiver, smager dejligt sammen med vaniljen og citronen i koldskålen.
Kilde: Fødevarer og kvalitet - råvarer og forarbejdning, Nyt teknisk forlag: København, Videnskab.dk, Arla.