Der har de seneste år været meget fokus på madspild. Og mange af os har følt den dårlige samvittighed nage, når vi - igen - måtte smide en halv leverpostej og bundt slatne porrer i skraldespanden.
Men den megen omtale har ikke været helt uden effekt. En undersøgelse, som TNS Gallup fornylig lavede for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad, så har hver anden dansker mindsket sit madspild meget eller en smule i løbet af det seneste år.
Det er fremskridt, men der er stadig plads til forbedring. Birgitte Escherich, der udover at være passioneret madpilds-bekæmper, blandt andet er frivillig Rådgiverpanelmedlem i Stop Spild Af Mad har lavet syv konkrete råd, som er nemme at følge derhjemme.
1) Inden du handler, skal du kigge i køleskabet, fryseren, frugtskålen og koloniallageret og få overblik over den mad, som du i forvejen har, så du ikke ender med at lave dobbelt-køb. Sæt dine ældste fødevarer forrest, så du får dem brugt op først.
2) Hvis du serverer flere retter, så sæt dem på bordet gradvist i stedet for at sætte al mad på bordet på én gang. Madspilds-fælden ligger i, at samtlige retter står på bordet i flere timer, hvorefter maden ikke kan bruges.
3) Lig ikke under for forventninger om, at bordet skal bugne af mad. Hellere færre retter, men bedre kvalitet. Brug også mindre fade end du plejer i stedet for de store fade, hvor der til sidst ligger rester, der ikke kan anvendes. Husk også at lave hjemmelavede doggybags til dine gæster, så de kan få den gode overskudsmad med hjem.
4) Frugt og grøntsager står højt på danskernes madspilds-chart. De fleste frugt og grøntsager behøver ikke at blive slatne og ende i køleskabs-hospice. Skær frugtene i små skiver og frys dem ned. Kan efterfølgende bruges som fyld til grød og bagværk samt i smoothies. Grøntsager kan fryses og efterfølgende bruges til gryde- og fadretter, supper og andre retter, hvor frosne grøntsager indgår.
5) Brød er én af de fødevarer, som smides mest ud. Har du tid, så bag selv dit brød. Det et er sværere at smide ud noget, som du selv har brugt tid på at lave. Frys rester af brødet ned og tø op efter løbende behov. Er der noget til overs, bløder du det op i vand og genbruger det i en ny dej. Brug også daggammelt brød som croutonner med yndlingskrydderier - spar ikke på den gode olivenolie, så har du billig snack til gæster, mellemmåltider, madpakker og børnene elsker dem.
6) Gem rester af kød, sorteret efter dyr. Oksekød strimles, marineres i yndlingskrydderier, citron og olie og lynsteger til drys på suppe, på pizza, i pitabrød, gryderet, wraps. Lav en forrygende biksemad på gris med en masse løg, kogte kartofler, oliekogte kartoffelskræller (udvand dem i saltvand, skyl dem, dup dem tørre, koges i olie) - også suveræne på madder, topping på salater m.m.
7) Sild kan bruges til at lave sildesalat rørt op med creme fraiche og løg. Fisk skal genbruges i for eks. en fiskesuppe: rejer, laks, tilsættes nænsomt den god suppe på fiske-eller hønsefond på en ristet omgang af løg, peberfrugt, chili, hvidløg, selleritern - serveres med hjemmebagt brød og hvidløgssmør.
Birgitte Escherich råder desuden til, at vi ser på processen før, under og efter madlavningen, i kronologisk rækkefølge:
- •
Før-brug: Du fokuserer på, at råvarer til brug i dag SKAL kunne indgå i madlavningen i morgen.
- •
Gen-brug: Du fokuserer på at genbruge en tilberedt råvare, som den er.
- •
Op-brug: Du bruger hele råvaren op kun fratrukket decideret skrald som ananastop, kerner fra peberfrugt, mm.
- •
Fin-brug: Her fokuserer du på at tage en eksisterende evt. tilberedt rest og øger dens "status". Eksempelvis bliver en kartoffelskræl til en fritteret "kartoffel-svær".