Hvis du slår op i en bog om Danmarks historie, så vil der stå en masse om konger, krige, love og handelsaftaler.
Men der vil næsten ingenting stå om mad. Og det har altid undret historiker Else-Marie Boyhus.
- Jeg synes jo, at det er det helt store stræk i historien. Uanset hvad der er sket: Revolutioner og krige og alt mulig andet, så skal de have noget at spise. Og jeg synes, at det er det mest fundamentale træk i historien, siger historiker Else-Marie Boyhus i P1-programmet Alle Tiders Historie.
Det åbne ildsteds tidsalder og komfuralderen
Madens historie er et nyere felt indenfor historieskrivningen, som ikke altid er blevet taget lige alvorligt. Men der er kommet mere fokus på mad i historieskrivningen.
Else-Marie Boyhus har selv samlet viden om mad i perioden 1616-1910 og udgivet flere bøger om det.
Og når man skal fortælle om madens historie, så giver det ingen mening at dele tiden op efter kongerækker og perioder som oldtid og middelalder.
Derimod er madhistorien inddelt i tid efter gryderækker. Og der findes kun to større perioder: Det åbne ildsteds tidsalder fra tidernes morgen og til slutningen af 1800-tallet, og derefter komfuralderen som vi befinder os i nu.
Det krævede sin kok at lave mad før komfuret
- Der sker det, at ilden bliver lukket inde, og det vil sige, at du kan lave flere retter på en gang, forklarer Else-Marie Boyhus.
Tidligere havde man kun en meget stor bageovn, som man brugte en gang om måneden, men nu får man en lille ovn, og det vil sige, at nu får vi flæskesteg med sprød svær og småkager og kaffeborde.
Fortidens madkunst behøver dog på ingen måde være simpel og ligetil. For eksempel kunne en postej være en ren kunstart. Se her hvordan du kan lave en middelalder-inspireret duepostej.
Du kan høre hele radio-udsendelsen Alle Tiders Historie om mad her.