Der var engang, hvor man troede, at kager uden sukker udelukkende kunne være dadelkugler rullet i kokos.
Men de tider er forbi.
En ny kogebog, Det søde – Sund & Nydelse giver dig nemlig 100 opskrifter på kager og andre søde sager, der alle sammen er søde, men på den naturlige måde.
- Når man taler om sukker, så refererer man jo typisk til strøsukker, de hurtige kulhydrater – altså det raffinerede produkt, som der er masser af i almindelige kager, forklarer forfatteren til den nye bog, Lisbeth Tordendahl
Man skal se på helheden
Hun har skrevet en rækker bøger om naturlig mad, fordi hun – som hun selv forklarer – har en holistisk tilgang til madlavning:
- Jeg mener, man skal se på helheden. Bruger du eksempelvis det raffinerede sukker – og alt for meget af det – får kroppen kun rent sukker, intet andet, derfor sker der en masse biokemiske reaktioner i kroppen, som kan give nogle mennesker problemer med maven, fx. give sukkerchok og efterfølgende træthed.
- Og vi ved i dag, at for meget sukker kan være medvirkende til udvikling af ikke bare overvægt og dårlig trivsel, men en lang stribe af livsstilssygdomme Det søde er jo fristende, og det vil de fleste af os jo gerne have, men det er sjældent uden dårlig samvittighed. Men det kan lade sig gøre at bage kager, som både er søde og samtidig indeholder masser af fibre, vitaminer, mineraler og sunde fedtstoffer, forklarer forfatteren.
Et lille æble
I bogen finder du eksempelvis en række opskrifter, der har fået et lille æble-ikon, der er symbol for, at kagen kun er sødet med frugt.
- Frugt indeholder frugtsukker, men her får du samtidig fibre, vitaminer og mineraler – det får du ikke ved det rene raffinerede strøsukker - og det har betydning for din krop og dit velbefindende, forklarer Lisbeth Tordendahl.
- For sukker er ikke bare sukker, en skefuld ahornsirup brugt sammen med fuldkornsmel og frugt eksempelvis, påvirker ikke dit blodsukker på samme kraftige måde som en kage med almindeligt sukker og hvidt mel.
Meget lidt sukker pr. styk
Og selvom bogen også har bud på kager, der sødes med andet end frugt, så kan du med god samvittighed eksempelvis bage nedenstående chokoladekage og tage den med i børnehaven:
- I den kage bruger jeg for eksempel kun dadler, to spiseskefulde ahornsirup og chokolade til at søde kagen med, til gengæld er der 18-20 stykker i kagen, så man kan jo hurtigt regne ud, at det er begrænset, hvor lidt det enkelte barn så egentlig får. Er tilsat sukker 100 procent forbudt i den børnehave, dit barn går i, er der mange opskrifter i bogen, hvor kagerne er sødet udelukkende med frugt.
Chokoladekager (18-20 stk.)
- •
Ingredienser:200 g tørrede dadler 2 dl æblejuice/most Salt 100 g mørk chokolade 70% 50 g smør eller kokosolie 1 tsk vaniljepulver 2 spsk ahornsirup 2 store æg 130 g fuldkornsspeltmel 50 g sigtet speltmel 1 tsk natron 50 g valnødderGanache:50 g mørk chokolade 70-85% 3 / 4 dl soyamælkFriske bær Skær dadler i mindre stykker og kog med juice og et nip salt under låg i 10 minutter. Hak chokoladen.
- •
Blend dadler med en stavblender og rør chokolade og smør/kokosolie, vanilje og ahornsirup i.
- •
Bland godt, så chokolade smelter og lad det køle lidt. Hak valnødder.
- •
Tilsæt æg et af gangen, mens der piskes.
- •
Bland mel og natron, sigt det i chokolademassen, bland godt og rør valnødder i.
- •
Bag 20 minutter ved 180 grader i en ca. 20x30 cm form, velsmurt eller beklædt med bagepapir.
- •
Tjek med en tynd pind om kagen er gennembagt, der må ikke klistre dej til pinden. Når kagen er kølet skæres den i små stykker.
- •
Hak chokolade til ganache og kom den i en skål.
- •
Varm mælken til lige under kogepunktet og hæld den over chokoladen.
- •
Rør til chokoladen er smeltet.
- •
Hæld lidt ganache på hver kage og pynt med friske bær efter valg. Evt frysetørrede bær.