Otte deltagere i U-Turn gør i disse uger ihærdige forsøg på at vende deres tilværelse: Fra et liv med livsstilssygdomme - til et liv med fokus på sund kost og masser af motion.
Og hvorfor er det, at vi har så svært ved at forstå budskabet om en sundere livsstil, Lev Nu har spurgt kandidat i human ernæring, Preben Vestergaard Hansen, der er en af eksperterne på Lev Nu, og han forklarer:
For meget alkohol og usund kost giver danskerne en bundplacering, når det kommer til levealder kunne man læse for nyligt i nyhederne. Sammenligner vi os med vores naboer, så lever en svensker for eksempel tre år længere en end dansker og en islændinge lever ca. 3,5 år længere.
Tager man til Middelhavslandene som for eksempel Frankrig eller Italien, så viser det sig også, at de lever længere end danskerne. På Sardiniens højslette finder man nogle af verdens ældste mennesker, hvor antallet af 100-årige er dobbelt så stor sammenlignet med Danmark.
Hvorfor denne store forskel?
En væsentlig forklaring på, at danskerne ligger langt nede på sundhedslisten skyldes ikke mindst måden vi lever på: Fire væsentlige årsager er de såkaldte KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion), som udgør en væsentlig årsag til udvikling af det som mange kalder for livsstilssygdomme.
Op mod 300. 000 mennesker har type to diabetes, hvor den væsentligste årsag er svær overvægt. Antallet af mennesker med forhøjet kolesteroltal og forhøjet blodtryk med stor risiko for at udvikle hjerte- og karsygdomme udgør også flere hundrede tusinde danskere.
Det glædelige er, at man selv kan gøre en forskel ved at ændre på de faktorer som påvirker ens helbred og her er kosten en vigtig del.
Kan jeg spise mig til sundhed?
Der er mange bud på, hvilken kostsammensætning, som er den bedste hvis man skal forebygge livsstilssygdomme og for tidlig død. Om man lider af diabetes type to eller har forhøjet kolesteroltal bør man ifølge fødevaremyndighederne spise efter de "8" kostråd.
De er netop sat sammen for at tilstræbe en god helse og bidrage til en reduktion i udvikling af kostrelaterede sygdomme.
Et forsigtigt skøn på risikoreduktionen for hjertesygdom, hvis man fik danskerne til at spise mere frugt og grønt, ville være 12 procent, mere fisk i kosten 26 procent og mindre fedt og mættet fedt i kosten ca. 20 procent.
Sund kost har derfor en stor sundhedsmæssig betydning.
Gammel - og glad
Hvis man virkelig vil spise sig fra livsstilssygdomme, vil jeg særligt anbefale en kost rig på olivenolie, avocado, nødder, hvide og brune bønner, fisk, grove grøntsager og frugt - den såkaldte Middelhavskost, hvor der normalt også hører ét glas vin med til aftensmaden.
Ud over disse fødevarer vil det være sundt at supplere med fuldkornsbrød og undgå fede mejeri- og kødprodukter. Har du hang til søde sager og fed fast-food er det en god ide at begrænse indtaget mest muligt.
Det lyder måske anderledes end det du er vand til, men prøv at give det en chance. Det drejer sig jo ikke kun om at blive så gammel som muligt, men også være glad og rask mens man lever.