VIDEO Maskuline mænd får også fjernet hår på skønhedsklinik

Den 29-årige jord- og betonarbejder Dan er en af de mænd, der ikke vil have hår på brystet.

Hella Joof og Karen Thisted er med på skønhedsklinik, hvor mænd får fjernet kropsbehåring.

Det er ikke længere alle rigtige mænd, der har masser af hår på brystet, og det er heller ikke længere kun kvinder, der barberer sig under armene.

I tv-programmet 'Hella og Karen elsker mænd' ser værterne Hella Joof og Karen Thisted nærmere på, hvordan det mandlige kropsideal har forandret sig.

På en skønhedsklinik møder de den 29-årige jord- og betonarbejder Dan Wezelenburg, der skal have vokset hårene væk fra bryst og mave.

Hella og Karen undersøger forfængelige mænd

​​I videoen øverst i artiklen kan du høre ham fortælle, hvorfor han synes, at en hårløs overkrop er flottere.

Og du kan også høre, hvad gutterne i hans skurvogn siger til, at han går på skønhedsklinik.

dr.dk/tv kan du også se hele første afsnit af tv-programmet 'Hella og Karen elsker mænd'. Her ser Hella og Karen nærmere på mænds forfængelighed, mænds forhold til lægen og sygdom samt mænds lyst til brutal kampsport.